Hvordan fordærver mange kokke maden?

Under en diskussion med min specialemakker om vores speciale om wikipedia kom vi til at tænke på den gammelkendte ide om at for mange kokke fordærver maden. Forholder det sig også sådan med hensyn til skabelsen af (opslag på) Wikipedia? Har Robert McHenry ret når han i artiklen "The Faith-Based Encyclopedia" antyder at hele Wikipedias form og idegrundlag nødvendigvis må føre til dårligere og dårligere opslag jo flere personer der har redigeret?

Svaret er nej, vil jeg mene. Faktisk vil jeg mene at ordsproget om de mange kokkes skadende virkning ikke egner sig til at karakterisere mange af de internetfænomener som udnytter internettets potantiale som fx Wikipedia gør det.

Lad mig her skele til Manuel Castells for at hente lidt hjælp. Han karakteriserer i bogen The Internet Galaxy hvordan netværket før i tiden ikke kunne hamle op med hierarkiet som organisationsform i større sammenhænge - hvordan der helst skulle være en klar chefkok for at få tingene til at ske på bedste og mest effektive vis (Castells bruger dog ikke kokkemetaforen). Med udviklingen af computerteknologi og især internettet bliver netværket konkurrencedygtigt som organisationsform. Det sker fordi internettet "enables networks to deploy their flexibility and adaptability, thus asserting their evolutionary nature" (side 2).

Det er rigtigt at hele Wikipedia vil være helt umuligt at overskue for et enkelt menneske i en enkelt situation - men det betyder ikke at det nødvendigvis løber ud af kontrol. Styrken er netop at denne uoverskuelighed bliver håndterbar gennem internettet, og at kvaliteten bliver bedre jo flere der går ind og redigerer. Der vil altid være risiko for at en dårlig kok kan skade et måltid, men i sidste ende er grundlaget for Wikipedias kvalitet at flere kokke forbedrer maden. Velbekomme.

Uncyclopedia om Wikipedia

Ja, man kan i sandhed læse om Wikipedia mange steder på WWW når man som jeg i sin indledende specialesump søger relevant information. Gennem et helt gammeldags link (en samtale på en bar) blev jeg forleden gjort opmærksom noget der vistnok hed uncyclopedia.

Det fik jeg så tjekket på computeren, og ganske rigtigt, jeg fandt fluks Uncyclopedia, the content-free encyclopedia. Her kan man bl.a. læse i artiklen om Wikipedia at "Wikipedia is a parody of Uncyclopedia, and welcomes comical content written in good taste".

Meget gennemført - utroligt hvad man kan få folk til gennem open content(-free) metoder...

Taleanalyse med "Tag clouds"?

Los Angeles Times har lavet en interessant lille analyse af Bush' State of the Union. De opstiller i såkaldte "tag clouds" (som bl.a. også bruges på webtjenester som del.icio.us og flickr - jeg ved ikke om der findes et godt dansk udtryk...) hvor mange gange forskellige ord blev brugt i henholdsvis talen i år og fire år tidligere. Derved gives der en interessant og visuel repræsentation af hvor fokus lå i de to taler.



Det er måske en lovlig kvantitativ tilgang til at analysere taler for mange retorikere. Men det burde helt sikkert kunne inspirere til hvordan softwareteknologi kan bruges som delelementer af retorisk analyse og kritik.

Jeg fandt frem til dette gennem Shel Holtz' blog.

Wikipedia som nyhedsmedie eller baggrundsinformation?

I denne tid, præget af konflikten omkring muhammed-tegningerne kunne man få lyst til at opsøge lidt baggrundsinformation om sagens forhold.

Alle de større danske nyhedsmedier har en eller anden form for tema dedikeret til dette (se fx politiken, dr, jp, tv2 - fra Berlingskes forside kunne jeg ikke umiddelbart finde noget tema/baggrunds-agtigt, men til gengæld kunne jeg på linie med "Indland", "Udland" og "Sport" nemt klikke mig ind på temaer om "Den ny prins" eller "Poker").

Ligeledes kan man på Wikipedia finde en hel del baggrundsinformation om sagen, både i den danske og den engelske version.

Jeg synes nyhedsmedierne kommer til kort. Siderne er uoverskuelige og præget af at fokusere mere på det det allernyeste end på at give bare lidt dybere indsigt i sagen. Helt gal er den på JPs egen hjemmeside hvor et såkaldt tema om sagen blot er en kronologisk oversigt over de artikler avisen har bragt i sagen.

Internetmediet er ganske rigtig helt oplagt til de mest aktuelle nyheder, men det betyder ikke at det ikke kan bruges til andet. Og jeg tror rent faktisk at ret mange danskere er interesserde i mere indsigt end man får gennem små notitser om det allernyeste og nogle sparsommelige baggrundsartikler (at det sandsynligvis forholder sig sådan er vistnok også blevet undersøgt og påvist i Christian Kocks seneste bog Forstå Verden).

Wikipedia synes i langt højere grad at udnytte internettes potentiale i forhold til at levere baggrundsinformation i en aktuel sag som denne. Her kan man nemt og overskueligt få et indtryk af sagens gang og baggrund, og man kan hele tiden klikke sig videre til yderligere uddybelser - om ytringsfrihed, Muhammed eller andre emner, som i de fleste tilfælde ligeledes er opdaterede med perspektiver på den aktuelle sag.

Der kan sagtens være noget problematisk i hvor stor en rolle aktualitet skal spille i et medie som Wikipedia - ofte er det jo lidt lettere at lægge et NPOV (neutral point of view) på en sag hvis man kan få den lidt på afstand... Men alt andet lige er det opløftende at opleve hvordan nyhedsmediernes hjemmesiders mangelfulde baggrundsdækning kan få lidt kamp.

Nyt design

Så fik jeg endelig taget mig sammen til at ændre lidt i udseendet på denne blog. Fra et rent blogger-template valgt da jeg oprettede:


Til en modificeret version af et andet template hvor jeg har været inde med mine meget små html-kundskaber og forsøge at pynte lidt:

Hvorfor skrive om Wikipedia?

Jeg har netop fundet frem til sammen med en anden at skrive et gruppespeciale om Wikipedia. Hvorfor nu det? Hvad er der (retorisk) interessant ved sådan en fisk? Et par indledende tanker:

Jeg synes det er interessant at se på Wikipedia som udtryk for en ide om "det leksikale". Hvordan forholder denne type vidensarkiv sig til tidligere, som udgangspunkt trykte leksika? Jeg har en ide om at Wikipedia udlever en gammel ide om leksikonet som et gigantisk netværk af sidestillede referencer. Men samtidig trækker Wikipedia sig langt ud over den trykte bog som medium i kraft af både produktionsform og dynamik: At den er et fælles produkt som alle kan bidrage til og som konstant ændres konstituerer et syn på sandheden (eller måske rettere sandsynligheden) som noget menneskeskabt og flydende.
Det er interessant at se på Wikipedia som afsenderenhed og på hvordan det forholder sig med dennes troværdighed eller ethos? Jeg tror (som Carolyn R. Miller skriver et sted) at ethos altid bygger på en grundlæggende irrationel tillid på modtagersiden. Denne tillid er umiddelbart svær, men ikke umulig i forbindelse med Wikipedia, og potentielt kan Wikipedia opnå ethos på linie med, hvis ikke større end, anerkendte trykte leksika.

Jeg finder det også interessant at se på hvilken type bruger Wikipedia opstiller eller skaber - i hvert fald som idealtype. Og man kunne sammenligne denne brugertype med brugertyper skabt af andre internet-fænomener - blogosfæren, offentlige internetsatsninger, debatfora,fx. (Denne ide er en klar parralel til Michael Schudsons demokratihistorie The Good Citizen fortalt ud fra forskellige ideer om den gode borger).

Og mon ikke vi finder på mange mere og mindre brugbare vinkler på den sag...