Let's get lost -- stor New Yorker-artikel om Wikipedia

The New Yorker har denne uge en ganske grundig og forholdsvis kritisk artikel om Wikipedia: "Know It All: Can Wikipedia conquer expertise?" Klart værd at læse. Nogle interessante historiske perspektiver om hvordan tidligere encyklopædiprojekter har været radikale på lgnende vis, og mange velbegrundede observationer af både gode og problematiske aspekter ved Wikipedia.

Især kommer Stacy Shiff mod slutningen med en rammende beskrivelse af det kulturelle klima der har gjort Wikipedia muligt:

As was the Encyclopédie, Wikipedia is a combination of manifesto and reference work. Peer review, the mainstream media, and government agencies have landed us in a ditch. Not only are we impatient with the authorities but we are in a mood to talk back. Wikipedia offers endless opportunities for self-expression. It is the love child of reading groups and chat rooms, a second home for anyone who has written an Amazon review. This is not the first time that encyclopedia-makers have snatched control from an élite, or cast a harsh light on certitude.

Det drejer sig dels om nogle mere tidløse ideer om encyklopædien der handler om et menneskeligt behov for både at forestille sig en form for fuldstændig viden om verden og samtidig være med til at præge både viden og verden -- og som hun siger er det langt fra første gang i historien at vi møder disse ideer. Det drejer sig dog også i høj grad om nogle teknologisk-kulturelle strømninger i tiden som kan spores gennem hele internettets historie, men som især har vundet frem i starten af det 21. århundrede med read/write-web, live-web, web 2.0 eller hvad vi nu skal kalde det; jeg synes Shiff fanger det godt ved at påpege at det handler om være i humør til at svare igen.

Sagt på Miller-inspireret retoriknørdesprog -- som vi også forsøger at gøre det i vores speciale -- så danner disse mere tidløse ideer sammen med bestemte kulturelle strømninger grund for Wikipedias helt særegne sociale motiv. Det som gør at man kan tale om Wikipedia som genre, som social handlen med en klar social funktion.

Efterfølgende slutter artiklen:

Jimmy Wales may or may not be the new Henry Ford, yet he has sent us tooling down the interstate, with but a squint back at the railroad. We’re on the open road now, without conductors and timetables. We’re free to chart our own course, also free to get gloriously, recklessly lost. Your truth or mine?

Jeg forestiller mig at den afsluttende kommentar om at vi kan fare voldsomt vild er ment som en kritik af hvad forfatteren ser som en uhensigtsmæssig risiko. Spørgsmålet er om vi kan så meget andet. Om det ikke mere handler om at Wikipedia gør os bedre til at navigere i en verden hvor man ikke kan undgå hele tiden at fare vild.

Min sandhed eller din? Ingen af dem, er jeg tilbøjelig til at svare. Vores, måske.


(Blev opmærksom på artiklen gennem if:book der også byder på nogle prisværdige reflektioner over artiklens styrker og svagheder.)

Wikipedia fejrer 750 års amerikansk uafhængighed

Den satiriske amerikanske avis The Onion byder på en ganske underholdende artikel om hvordan Wikipedia den 25 juli hyldede USAs 750 års fødselsdag med et stort temaopslag på forsiden.

Der kunne man bl.a. læse at USA er verdens ældste demokrati, hele 493 år ældre end mikrobølgeovnen, og at Chuck Norris angiveligt anstiftede den amerikanske revolution. Imponerende.

(fundet gennem if:book)

Weblivet længe leve

Det er ikke den store aktivitet det er blevet til her på notesbloggen i sommervarmen. Det skyldes dels en specialedeadline om ganske kort tid, dels at jeg har brugt en del tid ved Vesterhavet uden ret meget internetforbindelse, og dels at min computer forleden begyndte at opføre sig meget mærkeligt for til sidst at gå helt i sort -- tilsyneladende er harddiskens dage talte :-(

Og her er det så at jeg, nu med en lånt computer til de sidste par ugers specialeskrivning, sidder og mærker en af fordelene ved at rigtig meget af mit computerliv er webbaseret: specialeskrivning, email, bookmarks, feed reader, blog er stadig lige ved hånden. Jeg var sågar så småt begyndt at uploade billeder til WWW -- det er endnu ikke blevet til så mange, men jeg har heldigvis en backup liggende af resten.

Det havde mildest talt været et lidt surt tidspunkt at miste alt det eller i det mindste skulle til at geninstallere og finde (halvgamle) backups frem osv.

Især vores specialewiki fik en meget kærlig tanke med på vejen da manden nede i computerbutikken vurderede at alt på harddisken nok ville være tabt og fortalte om andre specialestuderende han havde oplevet i samme situation, men med tårer i øjnene over rigtig mange mistede sider.

Bloggen her er det jo intet problem at skrive på selvom jeg ikke har min egen computer. Forhåbentlig bliver der lejlighed til lidt mere 'blogging som sidespringshandlen' her i opløbet til specialedeadline...

Hvordan og hvorfor Wikipedia virker

Her er et interview med tre Wikipedianere fra Japan, Tyskland og USA ved navn How and Why Wikipedia Works -- en grundproblematik som ligner udgangspunktet for problemformuleringen til vores speciale (og jeg kan se at vi hellere må få kigget på problemformuleringen i forhold til nogle af de drejninger specialet har taget i løbet af den seneste tid ;-).

Der er nogle interessante momenter i interviewet -- om end det ikke er det mest elegante stykke læsning. Eksempelvis fokuseres der noget på forskelle mellem sprogversionerne; "The English Wikipedia strives to be the biggest encyclopedia of the world; the German Wikipedia tries to be the best". Og det er interessant at de synes at være enige om at de bedste artikler ikke er dem hvor mange har redigeret, men dem hvor nogle få med megen viden har været grundige med at skrive. Ikke så meget tiltro til at det handler om 'collective wisdom', eller hvad?

Jeg synes at interviewet mest kommer omkring hvordan og ikke så meget hvorfor Wikipedia virker -- og hvorfor er egentlig det mest interessante og noget af det vi håber på at blive klogere på gennem specialet. Vi leger med tanker om at det er fordi Wikipedia opfylder et socialt motiv i tiden lige nu, og fordi det skaber en form for kollektiv troværdighed gennem det vi kalder en universel afsender.

Interviewet er udgivet i forbindelse med WikiSym 2006 som jeg i den forbindelse blev opmærksom på bliver holdt den 21-23 august i Odense. Det skulle man måske overveje.

Stødte på interviewet gennem Bitconomy.

DM i VM-retorik

I aftes vistes VM-finalen på både TV2 og DR. Efter et VM hvor kampene har været fordelt næsten alt for rimeligt mellem de to kanaler, havde det nærmest også været synd for den anden kanal hvis den ene var løbet med finalen. Det kan umiddelbart synes lidt fjollet, måske endda lidt barnligt, men lad nu det ligge.

Når det nu endte sådan, ville det være oplagt at tage en videooptagelse af begge kanalers visning af kampene og sammeligne kommentatorernes præstationer. Det kunne være yderst interessant med en opstilling af nogle kriterier for hvilken retorisk funktion et kommentatorpar bør udfylde, og så en komparativ analyse af hvordan og hvor godt VM-finalen blev kommenteret på de to kanaler.

Lad det være en opfordring til medretorikere eller andre sprogligt interesserede derude som ikke lige har et speciale der skal skrives færdigt i den nærmeste fremtid ;-)

Min umiddelbare dom er at TV2 nok gjorde det bedre end DR (på baggrund af VMs andre kampe - den beværtning hvor jeg så finalen, viste udelukkende TV2 - ikke noget med at zappe lidt frem og tilbage). Jeg synes gennem slutrunden at kommenteringen af kampene på DR, især pga. Niels Christian Holmstrøm, har været alt for præget af pseudovidenskabelig analyse af hvor godt/dårligt/sandsynligt noget i en kamp var i forhold til fx spillernes gennemsnitshøjde. På TV2 har fokus i højere grad været på at følge med i det der rent faktisk skete i kampene - mere af den klassiske opremsning af navnene på de spillere der har bolden. Dem jeg har snakket med om kommentatorerne i løbet af VM, har ligeledes haft mest til overs for TV2. En enkelt bekendt foretrak DR, men det var mere fordi han ikke kunne udstå Toft og Mølby end fordi han særlig godt kunne lide Holmstrøm og Linigers stil.

Hvis nogen tager denne komparative opgave op eller støder på sammenligninger derude, hører jeg meget gerne om det.

UPDATE: TNS Gallup TV-Meter kan fortælle at TV2 vandt en forholdsvis tæt kamp om de danske seere - 1.094.000 mod DRs sølle 1.021.000.