31 oktober 2006

Happy Halloween?

I aften er allehelgensaften, denneher sære tradition som de går enormt meget op i her i landet med udklædning og usmageligt plastik-tingel-tangel på husene der forestiller spøgelser, græsker og skeletter...

Det kan være lidt svært at forstå synes jeg. Især når man så ganske ofte hører folk sige Happy Halloween!?

Skal det ikke være skræmmende og uhyggeligt?

Det var i hvert fald tanken da jeg for to år siden ligeledes befandt mig i Guds eget land på denne dag, og vi nogle stykker besluttede os for alle at klæde os ud som George W. Bush. Det fik mig til at tænke på et af de meget få stykker videoklip jeg har liggende på computeren, og jeg tænkte videre, at så er det vist tid til at prøve det der YouTube. Adskillige buske der danser med djævlen til Viva Las Vegas - Værsgo:



P.S. Halloween for to år siden faldt to dage før en anden uhyggelig dag.

27 oktober 2006

Fotografering forbudt

Jeg har på det seneste oplevet flere steder, hvor der er forbud mod at tage billeder. I enkelte tilfælde giver det mening - det kan være forstyrrende at have folk rendende med kameraer. Det er dog meget sjældent jeg har oplevet at forbuddet underbygges af en egentlig begrundelse. Og oftest er det mig helt ubegribeligt hvorfor man ikke vil have folk til at tage billeder.

Hvad kan der ske ved det andet end at folk tager nogle billeder og deler dem med venner og (u)bekendte og siger 'se, en fed udstilling/forestilling/etc.'? Det virker som om en lidt forskruet ejerskabslogik styrer og siger 'dette er mit, det skal folk ikke have lov at fotografere'. Eller er det bare mig der overfortolker?

Lad mig give to eksempler: Teater-danse-skramle-larme-forestillingen Stomp i Orpheum Theatre og en tur på MoMA's P.S.1 i Queens.

Til Stomp gjorde de meget ud at at fortælle (både i programmet, med skiltning og ved at annoncere det i højtalerne før forestillingen) at det var strengt forbudt at tage billeder, og at de ville konfiskere filmen hvis nogen blev taget i at fotografere (ja, deres forbud kunne også godt trænge til at blive afstemt til vore digitale dage). Nogen begrundelse fik man ikke. Og jeg kan ikke komme i tanker om nogen særlig gode grunde. Jeg kan godt se at det ville være forstyrrende for forestillingen hvis folk brugte blitz -- men hvis det er grunden kunne man jo bare gøre det strengt forbudt at bruge blitz frem for at tage billeder overhovedet. Jeg ville da gerne have taget et billede så jeg kunne vise mine venner hvordan det ser ud når otte mennesker giver den gas på olietønder og skraldespande. Og chancen for at jeg kunne lokke andre ind at se forestillingen ville nok ikke blive mindre af at jeg kunne supplere med billeder.

På P.S.1 nåede jeg at tage et par billeder inden vi blev gjort opmærksom af en kustode på at var forbudt. Han var oven i købet så venlig at komme med en begrundelse: Hele bygningen skal ses som et kunstværk, så derfor må man ikke tage billeder. Jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige om P.S.1's officielle begrundelse er den samme som den kustoden fremførte, men lad os antage det. Jeg har al mulig respekt for at ville fremhæve den fascinerende og forfaldne gamle skolebygning som P.S.1 ligger i. Men jeg kan ikke følge den logiske slutning derfra og så til at den ikke må fotograferes? Skulle man se den som et stykke kunst, kan det vel kun være i en postmoderne forstand hvor kunst ikke bare er værker som genier skaber og putter i rammer eller på piedestaler. Og i så fald ville det da være sjovere hvis folk havde lov til at tage billeder af det og tale om det som kunst? Og igen, hvis blitzlys er et forstyrrende problem, så lad forbuddet gå på det og ikke på fotografering overhovedet (sådan er det faktisk på MoMA på Manhattan - man må godt tage billeder, men ingen blitz)

For mig at se ville det give langt bedre mening at man i stedet for forbud gav folk besked om, at hvis de tog billeder af forestillingen/udstillingen/bygningen, kunne de så ikke tagge det med stomp/ps1/nogetandet? På den måde ville man kunne styrke samtalerne på nettet om forestillingen eller udstillingen, og det kan vel kun være i ønskværdigt både for Orpheum og MoMA. Eller hvad?

Her er i hvert fald et billede som jeg har tagget med ps1. Og jeg kan se på fx Flickr at andre snig- fotografer har været på spil...

26 oktober 2006

Opdatererens opdatering?








Mon noget trænger til at blive opdateret?

19 oktober 2006

Identitetskorrigering: Hacking for det 21. århundrede

Forleden lærte jeg et nyt udtryk: Identitetskorrigering (eller på amerikansk, identity correction).

Jeg var til et arrangement på Guggenheim hvor kunstnerduoen The Yes Men præsenterede deres arbejde med at korrigere identiteterne for korrupte karakterer på samfundets magtfulde poster.

De har bl.a. i 2004 på BBC World udgivet sig for at repræsentere det multinationale kemi-selskab Dow og leveret en officiel undskyldning og lovning på en betydelig økonomisk kompensation for den fatale kemiske katastrofe i Bhopal, Indien i 1984 -- hvor det ansvarlige selskab tilsyneladende bare blev solgt i stedet for at blive stillet til ansvar.

I år fik de lusket sig ind til en konference om genopbygningen af New Orleans, forklædt som representanter fra HUD (U.S. Department of Housing and Urban Development) der annoncerede at de ville genåbne 5000 almene boliger som ikke havde lidt stor skade fra Katrina. Efterfølgende inviterede de presse, entreprenører og offentlighed ud til boligerne så de alle kunne se at det ville være en minimal opgave at gøre dem indflytningsklare igen. Men her stoppede festen. Nyhedsmedierne fik nys om at dette ikke reelt var HUD, og HUD pointerede at husene som tidligere annonceret skulle rives ned og give plads til såkaldt 'mixed income housing' i stedet.

Det kalder jeg hacking for det 21. århundrede! En fabelagtig brug af WWW sammen med eksisterende mediekanaler og samfundskonventioner. Se meget mere på deres hjemmeside eller på den fyldige beskrivelse på Wikipedia.

Det lyder som lidt af hvad Ben Hammersley prædikede på reboot 8.0: 'Be a renaissance man, say yes!'

Ja mand!

14 oktober 2006

Drikbar ethos?


Jeg glemte at tjekke varedeklarationen efter. Men mon ikke den lød noget i retning af: Lige dele klogskab, karakter og velvilje?

De er skøre, de amerikanere.

10 oktober 2006

Velkommen til New York

Og så gik der lige halvanden måned uden aktivitet her på notesbloggen. Indtil i dag stod der stadig 'specialetanker og elektroretorik' som underoverskrift. Det er måske ganske sigende for perioden her efter specialet blev afleveret -- i hvert fald i forhold til den første halvdel af udsagnet.. Nu har jeg slettet 'specialetanker'.

I mellemtiden er jeg flyttet til New York for et halvt års tid, og her er der mildest talt nok at se til.

Jeg bruger en del af min tid som "Curatorial Intern" i organisationen Rhizome.org som er et spændende samlingssted for new media-kunst og -kultur. Det giver mig et ganske godt indblik i de mere kunstneriske aspekter af digital kommunikation og kultur -- noget jeg forhåbendlig også finder lejlighed til at reflektere lidt mere over her på notesbloggen.

Derudover hjælper jeg Trine-Maria og Thomas fra Social Square med research til en bog om weblogs som skal udgives på Børsens forlag i starten af 2007. Bogen har selvfølgelig fået sin egen blog som gik i luften for nogle dage siden, og som forhåbentlig kan skabe noget god diskussion af hvad der bør være med i sådan en lille bog om weblogs og deres rolle i organisationer. Her til at starte med handler det om hvordan man skal definere en weblog -- kommentarer er velkomne.

Jeg har også forsøgt at gøre mig lidt som brugtvognsforhandler for et par venner som kørte en bil fra LA her til New York uden at nå at få den solgt inden de drog tilbage til DK. Hvis nogen lige står og mangler en stor bil i New York, er der er godt tilbud her. Men det skal gå stærkt, for der kommer en mand i dag som lød næsten sikker på at han ville gøre en ende på min karriere som bilsælger. Jeg krydser mine fingre.

Forhåbentlig kommer jeg i gang med lidt elektroretoriske tanker her på notesbloggen igen. Også nu hvor der ikke længere er et speciale hvorfra der jævnligt skal laves overspringshandlinger -- men hvor der til gengæld hele tiden er tusind ting at tage sig til i denne by der ikke vil sove.