Wiki-Wales til kamp mod Google?

Manden bag Wikipedia, Jimmy Wales, er tilsyneladende frisk på at tage kampen op mod Google når det gælder websøgning. Ifølge Wired News vil han med Wikia Search forsøge at skabe en mere menneskelig og åben informationssøgning som i højere grad skal være i stand til at give folk det de søger, og som skal være mere modstandsdygtig overfor søgemaskinehacks.

Jeg har svært ved helt at se for mig præcis hvordan det kommer til at fungere, men jeg synes det lyder som et kærkomment supplement til Google, og jeg synes det giver mening når Wales siger: "We all have a pretty good intuitive sense of what a good search result is. A variety of different factors make a search result 'good,' qualitatively speaking. How we get those kinds of results for the most possible searches depends on a lot of factors."

Det handler om at få den konkrete, menneskelige situation mere med ind i søgningen. At give søgningen et mere kvalitativt islæt. Jeg formoder at det kunne bære mere hen imod en form for retorisk informationssøgning (noget som en medretoriker har skrevet speciale om). Eller hvad?

Wales spår at det vil tage mindst et par år før Wikia Search vil udvikle sig til noget der batter. Det kan godt være meget lang tid på WWW... jeg væbner mig med tålmodighed.

e-Boks' mangelfulde maileri

Jeg sætter stor pris på min e-Boks. Mest fordi den gør at jeg slipper for nogle papirbreve - ikke fordi jeg synes tjenesten fungerer særlig godt. For eksempel har jeg tit stenet over de emails jeg får fra e-boks hvor der står at jeg har fået post. Emnet er altid det samme - "Post i e-Boks til Niels M. L. Pedersen" - og man får aldrig anden info end hvilken afsender man har fået post fra. Ja, nogen gange kan de ikke engang informere om det, og beskeden ser således ud:


Når de får afsendernavnet med, kunne de så ikke i det mindste fortælle mig hvad det er der er kommet fra den afsender? Måske endda gøre det i emnelinien i stedet for at minde mig om mit eget navn der? Ret forbløffende at det ikke fungerer bedre efter over fem år...

Feed-forstoppelse?

RSS eller web feeds er for mig at se et fascinerende, uundværligt, men også problematisk fænomen (jeg skal ikke her forsøge mig med en fyldestgørende forklaring på hvad det er -- nogle udmærkede bud kan findes på about.com, vertikal.dk og Wikipedia).

Det har stået ret sløjt til med aktiviteten her fra notesbloggen den sidste måneds tid. Sideløbende med det har jeg heller ikke været flittig til at holde øje med de feeds jeg som regel nyder at følge. Så åbner jeg min bloglines-konto og møder:

Hvordan skulle man nogensinde kunne læse knap 5000 blogindlæg? Med min læsehastighed ville det tage så lang tid at der ville være kommet mindst 5000 mere inden jeg var færdig...

Et problem ved RSS som jeg ser det, er at man aldrig kan få det hele med. Det gode ved RSS er omvendt at man meget nemmere får mere med end på alle mulige andre måder. Altså at RSS er et fantastisk navigationsværktøj i read-write-web, men også et værktøj der kan være frustrerende fordi man bliver opmærksom på at man som enkeltperson aldrig kan rumme mere end en brøkdel af alt det man gerne ville.

Jeg har ikke lige konkrete tal for hvor udbredt brugen af RSS rent faktisk er (modtager gerne kommentarer hvis nogen har), men jeg har indtryk af at mange tøver med at tage teknologien til sig. Det tror jeg bl.a. kan skyldes denne hurtige og meget håndgribelige fornemmelse af informationsoversvømmelse. Det er anderledes end mange tidligere distributions- og publikationsformer som oftere synes båret af en idé om at kunne give et fyldestgørende, afgrænset, måske endda sandt billede af verden.

Et andet problem er at forkortelsen RSS er ganske intetsigende for de fleste normale mennesker -- som det også er blevet påpeget af Jakob Nielsen der foreslår at man i stedet bruger "news feeds". Jeg er ikke lige stødt på ideer til en sigende dansk term, men kan sagtens se det problematiske i både "RSS" og "feed" i en dansk kontekst.

Hvorom alting er, ville jeg efterhånden have svært ved at leve uden min feed-læser -- også selvom jeg til tider vil blive lidt overvældet af hvor meget jeg ikke får med. For noget tid siden hørte jeg lidt diskussion af denne problematik i en Boing Boing-podcast hvor en af værterne anbefalede at man simpelthen en gang imellem tog en backup af de feeds man abonnerer på (en såkaldt OPML-fil) og så slettede dem alle og startede på en frisk.

Måske jeg skulle prøve det...