Definition på en forelæsning

Jeg stødte i går på en alt for ofte rammende definition på en forelæsning:

En forelæsning er når en forelæsers noter overføres til tilhørernes noter uden at passere gennem hjernen på nogen af dem.

I vore dage kunne man måske mere passende sige: en forelæsning er når en forelæsers PowerPoint-slides overføres til tilhørernes computere uden at passere gennem hjernen på nogen af dem...

Wikipedia - repræsentativ åbenhed?

På Social Square-bloggen - hvor jeg er begyndt at skrive lidt - skrev jeg forleden en reaktion på en podcast af Jason Calacanis om at Wikipedia i virkeligheden er enormt lukket.

Næppe overraskende er jeg ikke enig med Calacanis, men jeg kom til at tænke på at åbenhed er en svært begribelig størrelse som kan være mange forskellige ting.

Det er ganske rigtig en meget lille anddel der laver langt det meste arbejde på Wikipedia - både i forhold til indhold og i forhold til teknik, retningslinier osv. Men at der ikke er flere der bruger mere af deres tid på at være engagerede i projektet er i mine øjne ikke ensbetydende med at det er lukket.

At snakke om åbenhed i disse sammenhænge er klart problematisk. Lidt på samme måde som at snakke om demokrati kan være det: det er plusord som de fleste bruger og bakker op om, men som rummer mange varierende betydninger. Og i den mest bogstavelige forstand er både åbenhed og demokrati ofte utopier.

Det førte mig til at tænke på at man måske kan tale om åbenhed på Wikipedia (og en del andre brugergenerede fænomener) som repræsentativ åbenhed. Det kan godt være at åbenheden for langt de fleste vil være rent hypotetisk fordi chancen for at de rent faktisk bruger tiden på at engagere sig dybt i projektet, er ret lille. Men muligheden er der. I et repræsentativt demokrati er det jo ligeledes også ret hypotetisk at hvem som helst kan stille op til at blive valgt til at styre dette eller hint. De færreste gør det, men de fleste anerkender det alligevel som et demokrati - et folkestyre.

Jeg synes i hvert fald at min tiltro og respekt for projektet Wikipedia er båret af denne ide om (repræsentativ) åbenhed. Også selvom jeg ikke har intentioner om at være en del af den hårdtarbejdende kerne af administratorer. Lidt ligesom jeg stemmer, men ikke har intentioner om at blive folkevalgt.

Endnu en ung computer i graven

Ingen blev særlig oprørte over at min knap tre år gamle computer gik i sort for godt en uge siden. Ingen af de bekendte som jeg fortalte det til, ingen af dem i butikken hvor jeg afleverede den, og egentlig heller ikke mig selv. Som manden sagde da han ringede mig op og sagde at den var blevet klassificeret som totalskadet således at det bedre kunne betale at købe en ny end at reparere den: Den var jo også virkelig gammel!

Heldigvis havde en ihærdig sælger i sin tid overbevist mig om at købe en pebret forsikring der kunne betale for det meste af min nye bedste ven. Den synes selv den ser så godt ud at den tar billeder af sig selv i spejlet...

Steve Jobs og Apple hellere fri for DRM?

Steve Jobs er tilsyneladende imod de metoder de store musikselskaber bruger til at beskytte deres musik mod piratkopiering ved onlinesalg.

I går offentliggjorde han et langt brev på Apples websted, et brev der kommer som en slags svar på de sager der har været i bl.a. Frankrig imod Apple for deres måde at drive monopolagtig musikforretning på gennem iTunes og iPod. Jobs mener man skulle gå efter musikselskaberne i stedet for Apple.

Brevet henvender sig derfor hovedsagligt til de fire største musikselskaber, Universal, Sony BMG, Warner og EMI, for ifølge Jobs er det kun på grund af disse giganter at musik købt gennem iTunes Store er påhæftet DRM-software (DRM står for Digital Rights Management) således at det kun kan afspilles på et vist antal computere, og ikke på andre musikafspillere end iPod. Det er simpelthen krav fra dem som Apple ikke kan gøre ret meget ved.

Jeg må give Jobs ret i at det virker latterligt at over 90% af den musik som selskaberne sælger, hovedsagligt på CD, ikke har nogen form for kopibeskyttelse eller DRM. Hvorfor skal der så absolut være det på de under ti procent der sælges online? Det gør jo bare tingene mere besværligt for kunderne -- og får ikke usandsynligt en hel del til at piratkopiere i stedet.

At hæfte DRM på musik købt over nettet svarer for mig at se til at man solgte CDer som kun kunne afspilles på maks fem CD-afspillere af et bestemt mærke. Det giver ingen mening.

Jeg hæfter mig også ved at kun 3% af den musik der ligger på en gennemsnitlig iPod er købt gennem iTunes Store. De resterende 97% kommer andensteds fra -- CDer importerede til iTunes, musik hentet lovligt eller ulovligt over nettet, osv. Det taler for at iPod'en ikke kun er blevet så populær fordi Apple lægger bånd på kunderne.

Jobs taler for at den bedste løsning for alle ville være at lade iTunes Store og andre onlinebutikker sælge musik uden DRM, men han mener det er mere op til "de store fire" end det er til ham og Apple.

Faktisk sælger verdens pt. andenstørste online musikbutik emusic.com alt musik uden DRM -- der kan man så bare ikke købe musik fra de store fire selskaber, men hovedsagligt fra mindre mere uafhængige pladeselskaber. Det er nu heller ikke så dårligt endda...

Læs mere på NYTimes.

Et lille skridt mod trådløst internet i hele verden

Jeg blev inviteret af Joachim til at få en gratis Fonera og dermed blive en ægte Fonero ligesom ham. Det turde jeg ikke sige nej til.

En Fonera er en speciel trådløs router fra det spanske firma Fon. En Fonero er en person, og det bliver man når man har sat sin Fonera til sin internetforbindelse og sørget for at det er muligt for andre Foneros at bruge en del af den forbindelse hvis de er i nærheden.

Det er sgu nemt og smart! La Fonera laver to seperate trådløse signaler så man har et privat der er sikret og et offentligt. Og man kan selv bestemme hvor meget båndbredde det maks skal være muligt for andre at bruge af. Jeg stemmer for at alle bliver Foneros!


Læs mere hos Fon selv og en god guide til hvordan man kommer i gang hos Joachim.

Web 2.0 på under fem minutter

På YouTube kan man se denne lille video som på fire et halvt minut gennemgår noget af historien om hvorfor der sker så meget på internetfronten for tiden, og hvorfor vi allesammen som brugere er så vigtige i det spil:



Filmen slutter med at liste tolv eksempler på ting der skal gentænkes i forhold til denne digitale virkelighed. Retorik er en af dem -- jeg er ganske enig.

Lavet af Michael Wesch, Assistant Professor of Cultural Anthropology, Kansas State University. Som vist passende kalder det han laver for digital etnografi.

Jeg kan uafhængigt takke Classy, Kairosnews og E-klumme for at finde vej til videoen.

Lad publikum optage koncertfilmen

To filmmagere satte sig for at lave en koncertfilm med bandet The Shins med filmklip optaget af publikum under koncerten på deres egne digitalkameraer og mobiltelefoner. Noget af resultatet kan ses her:



En Fantastisk ide! Koncertfilm skal jo netop ofte give en fornemmelse af hvordan det er at stå blandt publikum, og det gør disse mange rystede, kornede, dårligt lysafstemte osv. optagelser i allerhøjeste grad. Og det er helt sikkert heller ingen dårlig måde at engagere sine fans på for The Shins...

Jeg stødte på historien i januarnummeret af Wired.

Til dem der ikke allerede kender The Shins, kan jeg varmt anbefale dem -- i mine øjne noget af det bedste indie-pop-rock (eller hvad man nu skal kalde det) leveret de seneste år. Og så kommer de fra New Mexico, hvilket heller ikke tæller ned i min bog.