blog formerly known as nillers notesblog

nillers notesblog flytter til nielsmlp.dk

2008-04-06T15:46:00.003+02:00

Nu gik den ikke længere. Jeg har i dag med hjælp fra et WordPress meetup præsteret at flytte hele indholdet her på notesbloggen til nielsmlp.dk.

Så, goddag til WordPress og farvel til Blogger. Helt hvordan det skal se ud, om alt her på den gamle skal slettes osv. må jeg lige finde ud af... Lige nu ser det i første omgang lidt mere lyst ud:

Til læsere der har nillers notesblog som feed, kan det fremover hentes på http://nielsmlp.dk/feed/

Fremtidens mediearkæologi?

2008-02-27T14:27:00.003+01:00

Wullfmorgenthaler spår et fremtidigt gennembrud for den ellers ret smalle (og prisværdige) disciplin mediearkæologi:

Teknokratiet: Tanker om digitale medier

2008-02-23T01:18:00.009+01:00

Teknokratiet er en gruppeblog som jeg har været med til at starte. Det skal handle om digitale medier i et kulturelt og kommunikativt perspektiv. Og det skal nok blive interessant og sjovt.

Ikke mindst i kraft af det gode selskab af skribenter på bloggen indtil videre: Morten Gade som jeg har nydt at undervise med i Social software på ITU. Jonas Heide Smith som var fagligt inspirerende linjeleder på ITU. Og Martin Sønderlev Christensen som dagligt inspirerer som kollega i Advice Digital.

Sådan her ser det ud - kom og vær med:

(Og ja, jeg ved godt at der er blevet talt om både flytning og mere aktivitet her på bloggen. Det med flytningen er stadig i tankerne. Det skal vist bare ske. Aktivitetsmæssigt kommer de mere seriøse og faglige indfald nok over på Teknokratiet. Men mon ikke også der bliver lejlighed til at pleje notesbloggen lidt.)

Overvågningskapløb i indbakken

2008-02-21T12:31:00.007+01:00

MediaWatch vs. KKORT - Mediawatch kom først i dag.

Update 7. marts 2008: Kapløbet fortsætter, og i dag kom KKORT for første gang først. En sejr med hele 41 minutter!

Facebooks narcibitionisme?

2008-02-18T11:46:00.002+01:00

"Compare yourself with you?"

Ja, hvorfor ikke? Opdagede lige, hvordan ens egen profil præsenteres på Facebook. Ganske sigende for den spøjse cocktail af exhibitionisme og narcissisme som jeg tror Facebook er for mange.

Tillykke med fødselsdagen, notesblog

2008-01-12T22:38:00.000+01:00

nillers notesblog fylder i 2 år i dag. niller fangede notesbloggen på en halvskidt mobilforbindelse fra den jyske vestkyst til en lille snak på denne store dag.

niller: Stort tillykke med dagen!

notesblog: Tak, tak :-)

niller: Hele to (undskyld, Jakob Nielsen, 2) år, kære notesblog, hvordan føles det?

notesblog: Nååh, det ved jeg nu ikke, niller. 2 år er jo ingen alder for en weblog. Og jeg føler mig da heller ikke just gammel. Nogle dage føles lemmerne lidt stive, men det er jo nok mest fordi jeg ikke har skullet præsentere så mange indlæg på det seneste ;-)

niller [rødmer let]: Ja, notesblog ... jeg ved godt jeg ikke har været så flittig til at skrive til dig. Det beklager jeg.

notesblog: Ja, hvad går du egentlig og laver?

niller: Tjo, er vel bare kommet lidt ud af blog-dansen.

notesblog: Ja, det må jeg nok sige - 6 indlæg de sidste 4 måneder - det er jo ikke just noget man bliver forpustet af at håndtere.

niller: Nej, men...

notesblog [bryder ind]: Og mit template, niller?! Jeg har snart haft de samme klæder i årevis. Og jeg kan ikke engang huske sidste gang du opdaterede min blogroll!

niller: Jeg ved det godt, men...

notesblog [bryder ind igen]: Og hvad med at få mig væk fra den her Google-platform - det har du da snakket om før, ikke. Jeg er snart træt af deres dumme kommentarsystem, deres robotter, deres grimme toolbar henover hovedet på mig. Og deres skide single-sign-on-pis - hver gang du bare logger ind på din Gmail, bliver jeg jo vækket og tror du skal til at skrive til mig! Og de fleste andre weblogs på min alder har altså også deres eget domæne, niller. Kunne du ikke bare komme i gang med WordPress som så mange andre bloggere - det skulle være meget bedre. Jeg har endda hørt rygter om at du er blevet kollega med den danske Kejser WordPress.

niller: Du har ret, notesblog, jeg har tit tænkt at du fortjener dit eget domæne at boltre dig på. Og nogle rammer lidt rarere end Bloggers. Og jeg har helt klart indtryk af at WordPress er det bedste man kan give sin blog. Måske vi skulle sige at jeg forærer dig en flytning i fødselsdagsgave?

notesblog: Virkelig? Det ville være den bedste gave jeg kunne tænke på.

niller: Måske ikke lige i morgen - jeg har jo bl.a. lige en eksamen der skal overstås - men efter det skulle jeg gerne have lidt mere tid.

notesblog: Det lyder godt. Og lidt flere indlæg også, ikke?

niller: Jeg skal gøre mit bedste :-)

Innovations-cirkus

2007-12-06T22:09:00.000+01:00

Var i dag på Innovation C.I.R.C.U.S som "bloggeren" der skulle snakke tre minutter om innovation til noget de kaldte innovation-slamming. Det samme skulle så "bibliotekaren", "fotografen", "forskeren", "konsulenten", "kunstneren" og "poetry-slammeren".

Egentlig var det René der skulle have været "bloggeren". Men han måtte melde fra i sidste øjeblik, og så tog jeg tjansen. Kathrine var også med. Hun var dog ikke "bloggeren", men "konsulenten". Selvom hun har mere end 5 blogår på bagen, mens jeg ikke engang har 2 blogår - og slet ikke er at finde på den (godt nok noget omdiskuterede og diskutable) danske blogger-top100 :)

Anyway, det var et ganske sjovt setup, innovation-slamming. Jeg prædikede blog-innovation med Doc Searls' sneboldemetafor. De andre sagde nogle helt andre ting om innovation. Jeg blev klogere på at jeg nok synes innovation handler mere om tilfældigheder end om etisk hensigt - men alt i alt dog langt fra helt klog på innovation.

Efter slamming fulgte et menneske-barometer, hvor alle skulle stemme med fødderne på et stort kontinuum på gulvet, i henhold til hvor enige de var i påstande om innovation fremsat af de forskellige slammere. Klart en sjov og anbefalelsesværdig øvelse. Den må prøves igen engang.

Wikipedia - stir fried eller med æg?

2007-12-04T15:54:00.000+01:00

Via Boing Boing. Tak til Henrik for at gøre mig opmærksom på linket. Det er som tidligere nævnt langt fra altid jeg får fulgt med i alt hvad der publiceres i dette "directory of wonderful things".

Wikipedias virkelige forfatter?

2007-11-09T13:59:00.000+01:00

Gad vide om de nu trækker vores speciale tilbage?

Klar til en K-forum-date?

2007-10-24T10:07:00.000+02:00

Endelig bærer min sparsommelige karma i K-forums lille parallelblogosfære frugt :-)

Trafikal selvorganisering?

2007-09-14T18:19:00.000+02:00

Stødte på en interessant historie i dagens Nyhedsavisen om en tysk by hvor de har planer om at fjerne alle lyskryds, trafikskilte og fortove. Tanken er at man på den måde gør folk mere opmærksomme i trafikken. Og efter sigende har en Hollandsk by allerede bevist at det virker.

Det sker under sloganet "usikkerhed giver sikkerhed", og jeg kunne ikke lade være med at drage en analogi til de mange diskussioner om hvad man kan stole på, og hvor det er sikkert at færdes på nettet.

For som jeg ser det, kan man som webbruger kun bruge Wikipedia og millioner af blogs til noget hvis man opretholder et engagement og en opmærksomhed omkring sammenhæng og tilblivelse.

Omvendt kan man som konventionel læser hurtigt døse hen hvis man bare tager Britannica og sin daglige avis med deres helt faste rammer for gode varer.

Og jeg ved godt det nok ikke er helt så sort/hvidt. Men jeg synes på sin vis det er et ganske godt billede på hvordan troværdighed på nettet (som vi bl.a. kom ind på i et tidligere indlægs kommentarspor) nødvendigvis må ses som en flydende størrelse der kun kan fungere i en vis grad af kaos.

(Jeg kunne ikke lige finde et link til artiklen på avisen.dk. Troede egentlig Nyhedsavisen havde alle deres artikler online med permalinks, kommentarer osv... måske er det bare mig der er en spade til at søge på deres site. Man kan evt. læse historien i en irriterende flashlæser her. Den hollandske trafikforsker Hans Monderman som har inspireret til projektet, kan man læse mere om på fx Wikipedia ;-)

Ironisk ikonbrug

2007-09-07T13:52:00.000+02:00

Gad vide om det er med vilje at dette ikon ligner en dårlig efterligning af det klassiske Mac-ikon - bare med sur mund:

Ikonet mødte jeg på Telias website. Her er det klassiske Mac-ikon fra 1984 til sammenligning:

Hvis ligheden er med vilje, er det jo ironisk - vel nærmest sarkastisk - at de nedenunder beder brugeren installere Internet Explorer. Det kan man ikke på Mac (i hvert fald ikke med OSX). Derfor må Mac'en (og macbrugeren) forblive sur på Telias site :(

En encyklopædi på 750 bind...

2007-08-30T00:25:00.000+02:00

Wikipedia hvis den skulle trykkes som god gammeldags flerbindsencyklopædi:

Og så er størrelsen endda vurderet konservativt - bl.a. uden billeder.

Set på blogoscoped. Tak til Lass for tippet.

Kforum-problemer i Gmail?

2007-08-29T14:48:00.000+02:00

Er det kun i min Gmail-indbakke at Kommunikationsforums nyhedsbrev ser helt herrens ud?

Jeg har lige præsteret at scrolle hele vejen igennem uden at få øje på artiklerne - ikke just hensigtsmæssig kommunikation :)

Og jeg tænker næppe jeg er den eneste Gmailbruger blandt de nu over 20.000 modtagere...

Giv spinkontrol en chance

2007-08-28T16:26:00.000+02:00

Tre af mine medstuderende startede under valgkampen i 2005 spinkontrol.dk - et site der havde til formål at holde øje med manipulerende spin fra partier og andre aktørers side under valgkampen. Ideen var at en række tilmeldte observatører uden partipolitisk tilhørsforhold kunne indsende "observationer" af spin som de tre redaktører så stod for at redigere og organisere. (Hvis jeg husker ret.)

Det hele endte desværre med at lukke ned inden valgkampen overhovedet kom i gang - mest af alt fordi bagmændene følte at forventningerne til deres tjeneste som en slags alvidende kontrolinstans var blevet så høje at de med deres sparsomme resourcer aldrig kunne leve op til dem.

Nu har Martin ovre på Unge Kommunikatørers blog annonceret at de er på udkig efter nogen som har mod på at tage projektet op igen i forbindelse med den valgkamp som vi mere eller mindre snart har i vente. Det kunne være en spændende udfordring.

Men hvordan undgå at det ender med at nogle få hænder sidder med alt arbejdet og ansvaret? For mig at se er det oplagt at udtænke en model hvor langt flere har mulighed for at byde ind med observationer. Som der peges på i kommentarerne til indlægget, skal det ikke være en diskussionsklub, og det skal være noget andet end den kontrol man til en vis grad kan finde frem til i en rent anarkistisk blogosfære.

Der skal klart være en markant redaktørinstans, men det kunne være interessant hvis nogen fandt på en hensigtsmæssig måde at sammentænke det med nogle af de dynamikker med input fra masserne som man bl.a. ser på tjenester som digg, del.icio.us/popular, Dell IdeaStorm.

Jeg tror i hvert fald jeg lader opfordringen gå videre til de studerende på kurset Social software som Morten og jeg startede netop i dag - et muligt eksamensprojekt?

Håndgribelig troværdighed på Wikipedia

2007-08-19T15:51:00.000+02:00

Jeg støder jævnligt på projekter og diskussioner om troværdigheden på Wikipedia, og de seneste uger er jeg faldet over tre eksempler på nogle ret håndgribelige, kvantitative og interessante bud på at vurdere/indikere/højne Wikipedias troværdighed. Dem synes jeg lige jeg vil nævne.

Farvekoder for troværdighed?
Luca de Alfaro, datalog fra UC Santa Cruz, har udviklet et program, der kan farvekode wikipedia-opslag efter hvor troværdige de er - baseret på historikken for de brugere der har redigeret i artiklen. Farvekoden bestemmes ud fra hvilke brugere der har redigeret i artiklen, og den respektive troværdighed for disse brugere udregnes på baggrund af deres redigeringshistorie. Jo længere tid brugernes redigeringer får lov til at stå, jo mere troværdighed tildeles de.

Tekst på hvid baggrund er som udgangspunkt til at stole på; jo mørkere orange den er farvet, jo mere grund er der til at stille spørgsmål ved troværdigheden. Således kan man se at for eksempel artiklen om Dallas Cowboys er forholdsvis troværdig:

Man kan læse mere på projektets wiki eller se en demo af projektet hvor et par hundrede wikipedia-artikler er importeret og analyseret.

Det ser umiddelbart lidt forvirrende ud, og det er i mine øjne en grov forsimpling, hvis man udelukkende vurderer troværdighed på dette grundlag. Men det er et prisværdigt initiativ at forsøge at indikere nogle af de konklusioner man kan drage ved at nærstudere artiklers og brugeres redigeringshistorik.

Jeg hørte først om projektet via Boing Boing.

Videnskabelig rygdækning
Det andet eksempel er fra augustnummeret af nettidsskriftet First Monday hvor der er en interessant artikel der undersøger Wikipedia-artiklers troværdighed på baggrund af hvor flittigt de citerer anerkendte forskningstidsskrifter. Til grund for undersøgelsen ligger en bestemt standard for henvisninger til forskningsartikler som blev introduceret på Wikipedia i 2005.

Selvom Wikipedia-artikler ikke citerer på linie med andre videnskabelige kilder, så finder undersøgelsen en stigende - og i stigende grad systematisk - brug af kilder. På den baggrund vurderes det at Wikipedia er hastigt på vej til at blive en yderst nyttig og troværdig kilde.

Sporing ad IP-adresser
Det sidste interessante eksempel jeg vil trække frem her, er også det der har fået langt mest opmærksomhed i både blogosfære og traditionelle medier. Det drejer sig om Wikipedia Scanner som er programmeret af Virgil Griffith, studerende fra Cal Tech. Det er et program der kan analysere de IP-adresser der står bag anonyme redigeringer på Wikipedia på en måde der gør det muligt at spore om nogen fra eksempelvis en større virksomhed eller organisation har været inde at rette i (pynte på) artiklen om virksomheden.

Det er en bemærkelsesværdig og smart lille løsning til at holde øje med hvad der sker på Wikipedia, og om der kunne være andledning til at læse artikler med større eller mindre skepsis.

Lige så bemærkelsværdigt er det dog hvor stor opmærksomhed denne historie har fået - for det er jo egentlig en gammelkendt problematik på Wikipedia. Prisværdigt med et redskab der kan hjælpe lidt til i vores vurdering af det vi læser, men som jeg ser det slet ikke noget der giver anledning til at gentænke hvordan vi opfatter Wikipedia og dens troværdighed - som der nogle steder lidt lægges op til. Læs en fin kommentar på dette ovre på Radar. Og se en fyldig historie om Wikipedia Scanner hos Wired.

Hvad er troværdighed?
Disse eksempler på at analysere Wikipedias troværdighed er guld værd i forhold til at arbejde imod en forståelse af dette fænomen - som trods alt stadig kun har seks år på bagen. Men de vidner som jeg ser det også om hvor kompleks og sammensat en størrelse troværdighed er. Og det vil for mig aldrig være særlig troværdigt at vurdere troværdigheden udelukkende på baggrund af det ene eller andet isolerede parameter.

Efterlysning: Danske wikier

2007-08-16T12:44:00.000+02:00

Kender du til nogle gode eksempler hvor danske virksomheder eller organisationer bruger wikier internt eller eksternt?

Så skal du være meget velkommen til at hjælpe ovre i Social Squares wiki hvor vi har sat gang i et forsøg på at samle en liste med eksempler på professionelle wikier i Danmark.

Det er ganske nemt: Hvis du kender til et eksempel, klikker du ind på siden her, klikker på "Redigér" og føjer til.

Eller du kan smide en kommentar her hvis du ikke lige orker at wikie...

Simpel analyse af Bushs krig mod terror

2007-08-09T09:22:00.000+02:00

Stødte lige på en lille computer-visualisering af en Bush-tale fra juli om krigen mod terror:

En ganske simpel fremhævelse af de væsentlige ord: Iraq, Al Qaeda, 9/11, Bin laden. Knap så avanceret som brugen af tag clouds som jeg tidligere har været inde på. Men en ganske sjov og overbevisende visualisering i mine øjne.

Se det hele hos politics.ie

Tysk statsstøtte til Wikipedia

2007-07-25T10:11:00.000+02:00

Jeg er lige stødt på en interessant historie om at der i Tyskland er planer om offentlig støtte til Wikipedia. Ministeriet for fødevarer, landbrug og forbrugersikkerhed har planer om at betale medarbejdere for at skrive om vedvarende energi på den tyske Wikipedia.

Prisværdigt og nytænkende. Frem for at starte en eller anden pjece-oplysningskampagne fra bunden giver det god mening at se på hvor folk i forvejen henter viden om vedvarende energi. Det gør rigtig mange åbenbart på Wikipedia - både gratis og offentligt tilgængeligt. Så hvorfor ikke bruge nogle resourcer på at træne de offentligt ansatte eksperter på området i at dele deres viden på Wikipedia?

Det lugter lidt af noget der tidligere har været oppe at vende på Social Square-bloggen - om man kunne forestille sig Wikipedia på finansloven. Men som kommentarerne der peger på, ville det selvfølgelig være problematisk (eller måske nærmere utænkeligt) med offentlig støtte til selve Wikimedia-organisationen - uden at kræve indflydelse på beslutninger. Det tyske eksempel kommer i mine øjne uden om denne problemstilling.

Lad os håbe vi snart ser noget lignende fra danske ministerier eller offentlige institutioner! De fleste har jo et formål om at styrke den offentligt tilgængelige information om deres arbejdsområde - og pjecer på bibliotekerne er altså ikke længere godt nok...

Historien kan læses på heise online. Jeg fandt den via Boing Boing.

Kursus i Social software på ITU

2007-07-23T23:07:00.000+02:00

Sammen med Morten Gade skal jeg til efteråret undervise kurset Social software på ITU. Det tror jeg bliver sjovt og spændende og udfordrende - både for os og de studerende. Vi glæder os meget!

Og kommentarer om ting/tekster/eksempler/andet som vi endelig ikke må glemme at inddrage, er selvfølgelig velkomne :)

Remediating Conservapedia...

2007-07-23T09:41:00.000+02:00

Det er lige gået op for mig at Harddiskens interview med mig om Conservapedia (tidligere omtalt) blev genudsendt i æteren hele to gange i to forskellige programmer i torsdags. Først i P1 Morgen og om aftenen i Harddiskens sommer-remix #3.

Egentlig er der ikke noget synderligt revolutionerende ved denne old school remediation i en tid hvor hvem som helst til enhver tid kan høre indslaget fra Harddiskens hjemmeside eller hente det som podcast. Men det er da prisværdigt at statsradiofonien har fundet indslaget værd at trække frem igen. Og at jeg fik æren af at optræde i en harddisk-episode sammen med selveste ordkløveren ;-)

Giver forståelse mening?

2007-07-06T17:18:00.000+02:00

Næste weekend arrangerer de gode herrer fra yoyo oyoy avantgardemusikfestival. Jeg stødte på en artikel om det iByen som byder på følgende:

Politiken reporter: Det, I selv laver, og det som man kan høre på festivalen, er ekstremt underligt i forhold til almindelig pop- og rockmusik. Tænker I på, om folk kan forstå musikken?
Anders Meldgaard: Det der med at forstå, synes jeg ikke helt giver mening

You said it, Anders! Jeg kommer :)

Mord forudsagt på Wikipedia?

2007-07-04T21:29:00.000+02:00

Sidste uge dræbte wrestleren Chris Benoit sin kone og søn og derefter sig selv - og det skabte en del røre i blogosfæren da man fandt ud af at konens død var blevet annonceret på Benoit's Wikipedia-artikel 13 timer før politiet fandt kroppene.

Spooky.

Er Colberts Wikiality over os?

Tak til Nis som havde spottet nyheden på The Blogora.

Blot en sten i muren

2007-07-04T21:25:00.000+02:00

Sådan ser mit hjem ud for tiden:

Blandt andet derfor har der været lidt stille på notesbloggen på det seneste :-)

Overfeed?

2007-06-08T00:20:00.000+02:00

Jeg har tidligere skrevet om feed-forstoppelse.

En anden har tegnet det:

Reboot9.0 - a human rhetoric of incompleteness?

2007-06-07T15:38:00.000+02:00

Torsdag-fredag sidste uge deltog jeg for anden gang på reboot - overordnet en fabelagtig oplevelse igen. Jeg ved godt jeg er håbløst bagud i forhold til de mange flittige bloggere og billedknipsere under og efter konferencen, men jeg synes lige jeg ville nedfælde et par tanker om oplevelsen.

Lidt brudstykker
Jeg var vild med Tor Nørretranders' indledning til temaet "human?" hvor han berettede at vi alle indtager halvandet ton masse om året - og at 98% af alt hvad vi består af, rent faktisk udskiftes på et år. Altså kan jeg være nok så overbevist om at jeg også var til reboot 8.0 - reelt var kun 2% af mig fysisk til stede for et år siden.

Svenskerne Eric og Alex præsenterede dele af deres projekt om tillid - TrustMojo - bl.a. med en nyttig skelnen mellem beregnende og identifikationsbaseret tillid. Måske noget man på retorisk kunne oversætte til logosbaseret vs. etosbaseret tillid?

Stowe Boyd fremlagde under nøgleordet "flow" nogle gode tanker om en ny bevidsthed som han spår vil blive fremherskende - blandt andet karakteriseret ved "a new rhetoric of incompleteness" og ved evnen til ikke at fokusere, men at affokusere - "unfocusing into a field of attention". Lidt som man lærer det i kampsport.

Lee Bryant bød på en betagende historie om byen Kozorac - en bosnisk by i Serbien (om jeg forstod det ret) hvor et website var blevet en stor succes som et samlingssted for folk med tilknytning til byen spredt over hele verden. Et er at genopbygge nogle huse, et andet at folk igen føler et tilhørsforhold. Og kozorac.ba blev i høj grad denne overgang fra "rebuild" til "reclaim". Spædet op med nogle gode pointer om hvor vigtige begrænsninger er for at få socialitet til at virke.

Leisa Reichelt introducerede begrebet "ambient intimacy" som handler om at mange sociale medier mest af alt egner sig til den fatiske sprogfunktion (ytringer der ikke har andet formål end at konstituere relationer mellem mennesker). God pointe.

Og Matt Webb sluttede af med en skøn præsentation om menneskelige produkter hvor han bl.a. foreslog at krydse støvsugning med Pac-Man: Vac-Man...

Forbedringer?
Jeg synes en del præsentationer var lovlig ufokuserede, og for ofte var der ikke tid til diskussion i de tilfælde hvor det blev interessant. Et par tanker om at gøre det endnu bedre:

Det kunne være oplagt for en konference som reboot at bevæge sig (endnu længere) væk fra de mere konventionelle 40-minutters præsentationer med en mand (ja, de fleste oplægsholdere på reboot er mænd) og hans PowerPoint foran en lyttende forsamling.

Som mange andre jeg snakkede med, fandt jeg "micro presentation"-formatet fascinerende. Her havde en række af talerne indleveret 15 slides som så blev afspillet på tid med præcis 20 sekunder til hvert slide. Det kom der nogle virkelig gode 5-minutters præsentationer ud af (i hvert fald i den første session som var den eneste jeg så). Og hvis det ikke fungerede, varede det i det mindste kun 5 minutter :)

Dette format kunne med fordel udbygges - man kunne bede flere talere om at lave en 15-slide-version af deres oplæg og præsentere dem som teasere i starten af reboot - som hjælp til at gå de rigtige steder hen. Og man kunne fx forestille sig at man lod tre holde en mikropræsentation om det samme emne efterfulgt af en debat med de tre på scenen og spørgsmål fra salen.

Jeg synes også det fungerede godt da Thomas interviewede Dave Winer på den store scene. Synes i det hele taget det ville være oplagt med noget mere interaktion oppe på scenerne og ikke bare mellem oplægsholder og salen i de få tilfælde hvor der var tid til det...

Men alt i alt
Respekt til Thomas og dem der hjalp til og alle de andre deltagere! Jeg føler mig genstartet, mødte mange gode mennesker, og har ifølge Tor Nørretranders allerede mistet ca. 2% af hvad jeg var da jeg mødte op på reboot i torsdags. Pyh ... sikke et flow!

Google er begyndt at snakke svensk til mig

2007-06-05T14:59:00.001+02:00

I går opdagede jeg pludselig at alting i min Google Calendar stod på svensk:

Og det samme var tilfældet hvis jeg skrev google.com i min browser - eller brugte den indbyggede søgefunktion i browseren:

Språkförvirring?!

I kalenderen var det nemt nok at ændre instillingerne tilbage til dansk under "indstillinger". Og søgningerne kan sikkert også lære at snakke dansk igen hvis jeg sletter cookies eller lignende. Men hvordan det er sket, aner jeg ikke. Meget mærkeligt.

Politiken vs. blogosfæren

2007-05-16T19:36:00.000+02:00

Politikens iBYEN laver hver uge en liste over det bedste og det værste.

I fredags var det værste "blogosfære" der blev udskældt som "term for ikke bare én, men et helt univers af uduelige, råbende blogskribenter".

Denne udmelding kommer så vidt jeg kan regne ud præcis en måned efter Politiken blødt lancerede sin egen blogportal på weblog.dk. Med hele 19 "uduelige, råbende blogskribenter". Og efter sigende med planer om at give interesserede læsere mulighed for også at blive "uduelige, råbende blogskribenter". Hvis da ikke de planer er blevet ændret siden...

Det er hårdt og forvirrende at være gammelt mediehus i disse dage.

Livets encyklopædi er på vej

2007-05-13T17:51:00.000+02:00

Forleden blev et ambitiøst encyklopædiprojekt offentliggjort: Encyclopedia of Life har til mål at blive den mest fuldstændige informationskilde om alle verdens levende væsner - de 1,8 mio. arter vi kender til, og de millioner der endnu ikke er navngivet eller kendt overhovedet.

Her er en lille filmpræsentation:

Det ligner en spændende blanding af wikipediansk allemandseje og -ansvar og mere konventionel, videnskabelig autoritet - og med økonomisk støtte der virker lovende.

Og det er selvsagt også et langsigtet projekt - de regner med at der vil være sider offentligt tilgængelige i 2008 og at det vil tage ca. 10 år før de har alle 1,8 mio. arter med.

Wikipedia virker i praksis - ikke i teorien

2007-05-08T17:57:00.000+02:00

The problem with Wikipedia is that it only works in practice. In theory, it can never work.

Citat Miika Ryokas, en 22-årig datalogistuderende fra Finland, i en NY Times-artikel for par uger siden.

Artiklen handler om Wikipedia-opslaget om massemordet på Virginia Tech den 16. marts, et opslag som hurtigt blev en af de mest dækkende og overskuelige kilder til information om tragedien. Det synes mange at være enige om, og jeg har også selv haft glæde af at hente information her i stedet for at skulle trækkes med for gentagelser og tom snak i konventionelle nyhedskanaler.

Det bemærkelsværdige ved Wikipedia-opslaget er den hektiske og helt uoverskuelige aktivitet det havde, både fra læsere og folk der redigerede og diskuterede. Over 2000 forskellige mennesker redigerede i indlægget, og der var omkring 4 visninger i sekundet af siden i dagene efter mordene. Der var ifølge de interviewede administratorer rygende uenighed om hvad der skulle vægtes, og hvad der skulle kaldes hvad. Og der var masser af brugere som gerne ville pushe enten racistiske budskaber eller andre dagsordener som ikke falder i tråd med Wikipedias NPOV-princip.

Og alligevel lykkes det i et samarbejde mellem over 2000 redaktører som med- og modarbejder hinanden i større og mindre grad, at opretholde et afbalanceret, overskueligt og opdateret opslag.

Det kan være svært at begribe, og citatet om hvordan det fungerer i praksis, men aldrig i teorien, er ganske tiltalende. Selv for en som mig som jo har haft lidt tendens til at teoretisere over Wikipedia ;-)

Se hele artiklen her (kræver abonnement eller betaling). Og tak til Trine-Maria som pegede mig over til Johnnie Moores gengivelse af det gode citat.

K-forums lille parallel-blogosfære?

2007-04-29T23:28:00.000+02:00

Jeg har sat min blogs rss-feed til min K-profil og synes på mange måder det er en oplagt funktion at have på en netværkstjeneste. Et dynamisk element på profilen, og en valgfrihed i forhold til om man vil blogge direkte fra sin K-profil eller et andet sted fra.

Men der er som jeg ser det nogle problemer med K-profils blogunivers - som jeg lige vil pege på nu jeg er herinde...

Hvorfor skal der oprettes et nyt permalink med ny mulighed for at kommentere for hvert indlæg? Ville det ikke give mere mening at vise indlæggenes indhold inde på profilsiden og så linke videre til den oprindelige blog hvis man vil se kommentarer eller kommentere? Lidt som det fungerer i en rss-læser?
Hvorfor kan jeg tilsyneladende ikke abonnere på K-profil-blogs? Eller er det mig der er blind? Skal jeg virkelig klikke ind på de enkelte K-profil-blogs for at se om der er kommet nyt?
Jeg kan hverken finde søgefunktion eller nøgleord eller arkiv eller ret meget anden hjælp til navigationen rundt på og mellem de forskellige blogs derinde. Jeg mangler nogle flere og mere indholdsbaserede indgange end "seneste blogindlæg", "mest læste", eller "mest kommenterede".

Det er lidt som om K-forum forsøger at hive folk ind og så bare beholde dem derinde - at de forsøger at skabe deres egen lille parallel-blogosfære, som helst skal kunne fungere uafhængigt af webben og blogosfæren i øvrigt. Er det startproblemer eller strategi? Jeg håber i hvert fald det bliver bedre.

Møde om kiwier i organisationer

2007-04-26T15:56:00.000+02:00

Mandag den 7. maj holder vi i Social Square et gratis fyraftensmøde om wikier i virksomheder og organisationer.

For - som tegneserien nedenfor vist søger at illustrere - så tror vi ikke alle er klar over hvad en wiki er, og hvad i alverden man skulle kunne bruge sådan en til i en virksomhed.

Kom og bliv klogere - 7. maj kl. 15-17 - tilmelding her.

Bogen er sprunget ud - forårskomsammen 3. maj

2007-04-26T15:35:00.000+02:00

Noget så gammeldags som en papirbog skal fejres med noget så gammeldags som en fysisk sammenkomst.

Bogen er Weblogs som jeg har hjulpet mine chefer i Social Square, Trine-Maria og Thomas, med at researche til. Den udkom i februar og har nu solgt mere end 1000 eksemplarer. Det skal fejres med lidt forårsglad blogsnak og åben bar med forfriskninger...

Kom og vær med på Ideal Bar torsdag den 3. maj kl. 17-19. Flere detaljer hos Trine-Maria.

Et slankere DR uden sport?

2007-04-25T15:59:00.000+02:00

... synes lige jeg manglede den overskrift efter offentliggørelsen af DRs spareplan...

Jakob Nielsen: "Det er bedre at bruge 23"

2007-04-18T11:31:00.000+02:00

"Det er bedre at bruge 23" er måske en lovlig direkte oversættelse - det handler vel på dansk mere om at "skrive" end at "bruge" tal i denne sammenhæng. Men når det nu handler om at fange brugernes øjne, tænkte jeg ... om Jakob Nielsen bruger billedtjenesten 23 ved jeg ikke (jeg gør).

I øvrigt synes jeg det giver god mening at bruge tal i stedet for talord i webtekster. Selvom mange synes at lade sig styre af en gammel dårligt begrundet tommelfingerregel om at tal under 10 (eller 20 eller 100 eller hvad?) skal skrives med bogstaver...

The Yes Men - tusinder af ledige stillinger

2007-04-14T17:25:00.000+02:00

Jeg har tidligere skrevet lidt om den fabelagtige kunstnerduo The Yes Men. Forleden fik jeg så endelig set selve filmen af samme navn. Meget anbefalelsesværdig!

Efter filmen var jeg en tur forbi deres site, og blev på forsiden mødt af en slags jobopslag som jeg synes er værd at give videre:

The Yes Men have impersonated some of the world's most powerful criminals at conferences, on the web, and on television, in order to correct their identities. They currently have hundreds of thousands of job openings. Sign up today!

En slags jobopslagets karikerede afløser kan man måske kalde det - så det passer til et mediebillede hvor brugere i stigende grad er med til at skabe indholdet.

Meget modsat det jobopslag fra den gamle verden som Trine-Maria henviste til i går: "Ekstra Bladet søger journalist til brugergenereret indhold" :)

Conservapedia-indslag i Harddisken

2007-04-06T17:40:00.000+02:00

I går medvirkede jeg i Harddisken på P1 i et indslag om det kristne, konservative, amerikanske Conservapedia - en wiki-baseret leksikon som prøver at gøre op med Wikipedias "liberal bias" og i stedet skabe "A conservative encyclopedia you can trust". Anledningen var Harddiskens påskeudgave som satte fokus på religiøse tendenser på nettet. At Jakob Vedel Lisbjerg havde taget fat i mig skyldes næppe religiøs ekspertise eller tilbøjelighed - rettere Anders' og mit speciale om Wikipedia.

Det var ganske interessant at forsøge at overføre nogle af vores tanker om troværdighed på Wikipedia til Conservapedia. Da jeg første gang stødte på Conservapedia grinede jeg mest og tænkte at folkene bag er langt ude. Alligevel ender jeg vist med i interviewet at tillægge det en del troværdighed...

Ikke at jeg selv finder særlig meget værdi i det der står i Conservapedia, ligesom jeg heller ikke kan følge deres påstande om hvor langt ude venstreorienteret Wikipedia skulle være. Men efter et forholdsvis kort kendskab til Conservapedia synes jeg det virker til at være et forum som fungerer godt inden for et fast sammentømret værdifællesskab af kristne konservative. Jeg ser ikke store intentioner om at overbevise alle brugere af Wikipedia eller andere hedningesites om at de hellere skulle bruge Conservapedia. Det virker mere rettet imod deres egne - nok især børn og unge fra kristne familier som nødig skulle falde for for mange fristelser på nettet. Det er i det lys man i mine øjne bør vurdere troværdigheden på en wiki som Conservaperia.

Så ja, jeg ser en analogi mellem troværdighed på Wikipedia og på Conservapedia. Men jeg finder det nok så væsentligt at skelne - det kom jeg ikke ind på i interviewet. For den troværdighed vi analyserede os frem til på Wikipedia hængte vi op på en form for universel afsender - noget i retning af hvad man kunne kalde "hvem som helst" som vi også skrev i artiklen "Kan man stole på hvem som helst?". Det er denne slags "hvem som helst" som afsenderinstans der i mine øjne gør Wikipedia og Wikipedias troværdig særlig interessant. Troværdigheden på Conservapedia fungerer meget mere konventionelt indenfor et mere snævert værdifællesskab.

Men hør endelig selv efter :)

Indslaget kan høres på Harddiskens hjemmeside. Hele udsendelsen genudsendes på søndag kl. 14:30 og kan selvfølgelig hentes som podcast (fx gennem iTunes).

Her slutter internettet...

2007-03-30T10:41:00.000+02:00

www.ballade.dk

reboot 9.0 - en human genstart?

2007-03-18T19:34:00.000+01:00

Webstedet til dette års reboot er oppe. Det bliver 31. maj og 1. juni, det overordnede tema er HUMAN?, og der er gode muligheder for at foreslå og diskutere emner, talere, foredrag, tips, etc.

Sidste år var min første reboot - det kan anbefales med sådan en to-dages menneskelig genstart, og jeg glæder mig allerede til slutningen af maj.

Britney og Bush - en sammensværgelse?

2007-03-15T08:10:00.000+01:00

Endelig en overbevisende konspirationsteori, skriver The Blogora:

Bloggen Idolater skriver at det næppe er tilfældigt at Britney skaber kontroversielle forsidehistorier når Bush har problemer på PR-fronten. Senest krøb hun pludselig ud af rehab for at barbere sig skaldet netop som Bush stod i med nogle problematiske Al Qaeda-historier. Og dette er kun et af mange eksempler. Især kan jeg godt lide:

April 11, 2006
The Washington Post reports that, thanks to the ceaseless casualties of the Iraq war, PRESIDENT BUSH's approval ratings have hit an all-time low of 38 percent; meanwhile, the Associated Press reports that, thanks to ceaseless questions from Malibu child-welfare agents, BRITNEY SPEARS' parenting skills have hit an all-time low.

Kan man overhovedet være i tvivl?

Flere redigerer på Wikipedia

2007-03-04T18:22:00.000+01:00

På politiken.dk i dag kan man læse at "Wikipedia bliver mere og mere demokratisk".

Det er en ganske kort artikel som ridser op at nye undersøgelser peger på to ting:

At brugere generelt bedømmer artikler bedre jo flere forskellige personer der har været med til at redigere, og jo flere gange de har været redigeret overhovedet.
At der er kommet mange flere mindre aktive biddragydere. Altså at der er flere og flere der er med til at skrive, og at andelen af indhold som skabes af en lille kerne af superaktive brugere mindskes.

Det er begge glædelige udviklinger som stemmer godt overens med mine fornemmelser for hvad Wikipedia-projektet kan og bør være. Og med mine tanker om Wikipedia som en form for repræsentativ åbenhed.

Men trods det ædle budskab er artiklen dybt kritisabel: Hvordan kan man skrive sådan en artikel uden kildeangivelse? Jeg vil mægtig gerne læse meget mere om de "nye undersøgelser" som artiklen refererer til. Men der er ingen navne eller institutioner eller nogetsomhelst angivet. Og, værst af alt, slet ingen links!

Den var ikke gået på Wikipedia ;-)

(tak til cyclonebill for linket til artiklen ovre på Social Square-bloggen)

Definition på en forelæsning

2007-02-28T18:17:00.000+01:00

Jeg stødte i går på en alt for ofte rammende definition på en forelæsning:

En forelæsning er når en forelæsers noter overføres til tilhørernes noter uden at passere gennem hjernen på nogen af dem.

I vore dage kunne man måske mere passende sige: en forelæsning er når en forelæsers PowerPoint-slides overføres til tilhørernes computere uden at passere gennem hjernen på nogen af dem...

Wikipedia - repræsentativ åbenhed?

2007-02-21T20:43:00.000+01:00

På Social Square-bloggen - hvor jeg er begyndt at skrive lidt - skrev jeg forleden en reaktion på en podcast af Jason Calacanis om at Wikipedia i virkeligheden er enormt lukket.

Næppe overraskende er jeg ikke enig med Calacanis, men jeg kom til at tænke på at åbenhed er en svært begribelig størrelse som kan være mange forskellige ting.

Det er ganske rigtig en meget lille anddel der laver langt det meste arbejde på Wikipedia - både i forhold til indhold og i forhold til teknik, retningslinier osv. Men at der ikke er flere der bruger mere af deres tid på at være engagerede i projektet er i mine øjne ikke ensbetydende med at det er lukket.

At snakke om åbenhed i disse sammenhænge er klart problematisk. Lidt på samme måde som at snakke om demokrati kan være det: det er plusord som de fleste bruger og bakker op om, men som rummer mange varierende betydninger. Og i den mest bogstavelige forstand er både åbenhed og demokrati ofte utopier.

Det førte mig til at tænke på at man måske kan tale om åbenhed på Wikipedia (og en del andre brugergenerede fænomener) som repræsentativ åbenhed. Det kan godt være at åbenheden for langt de fleste vil være rent hypotetisk fordi chancen for at de rent faktisk bruger tiden på at engagere sig dybt i projektet, er ret lille. Men muligheden er der. I et repræsentativt demokrati er det jo ligeledes også ret hypotetisk at hvem som helst kan stille op til at blive valgt til at styre dette eller hint. De færreste gør det, men de fleste anerkender det alligevel som et demokrati - et folkestyre.

Jeg synes i hvert fald at min tiltro og respekt for projektet Wikipedia er båret af denne ide om (repræsentativ) åbenhed. Også selvom jeg ikke har intentioner om at være en del af den hårdtarbejdende kerne af administratorer. Lidt ligesom jeg stemmer, men ikke har intentioner om at blive folkevalgt.

Endnu en ung computer i graven

2007-02-21T20:08:00.000+01:00

Ingen blev særlig oprørte over at min knap tre år gamle computer gik i sort for godt en uge siden. Ingen af de bekendte som jeg fortalte det til, ingen af dem i butikken hvor jeg afleverede den, og egentlig heller ikke mig selv. Som manden sagde da han ringede mig op og sagde at den var blevet klassificeret som totalskadet således at det bedre kunne betale at købe en ny end at reparere den: Den var jo også virkelig gammel!

Heldigvis havde en ihærdig sælger i sin tid overbevist mig om at købe en pebret forsikring der kunne betale for det meste af min nye bedste ven. Den synes selv den ser så godt ud at den tar billeder af sig selv i spejlet...

Steve Jobs og Apple hellere fri for DRM?

2007-02-07T15:50:00.000+01:00

Steve Jobs er tilsyneladende imod de metoder de store musikselskaber bruger til at beskytte deres musik mod piratkopiering ved onlinesalg.

I går offentliggjorde han et langt brev på Apples websted, et brev der kommer som en slags svar på de sager der har været i bl.a. Frankrig imod Apple for deres måde at drive monopolagtig musikforretning på gennem iTunes og iPod. Jobs mener man skulle gå efter musikselskaberne i stedet for Apple.

Brevet henvender sig derfor hovedsagligt til de fire største musikselskaber, Universal, Sony BMG, Warner og EMI, for ifølge Jobs er det kun på grund af disse giganter at musik købt gennem iTunes Store er påhæftet DRM-software (DRM står for Digital Rights Management) således at det kun kan afspilles på et vist antal computere, og ikke på andre musikafspillere end iPod. Det er simpelthen krav fra dem som Apple ikke kan gøre ret meget ved.

Jeg må give Jobs ret i at det virker latterligt at over 90% af den musik som selskaberne sælger, hovedsagligt på CD, ikke har nogen form for kopibeskyttelse eller DRM. Hvorfor skal der så absolut være det på de under ti procent der sælges online? Det gør jo bare tingene mere besværligt for kunderne -- og får ikke usandsynligt en hel del til at piratkopiere i stedet.

At hæfte DRM på musik købt over nettet svarer for mig at se til at man solgte CDer som kun kunne afspilles på maks fem CD-afspillere af et bestemt mærke. Det giver ingen mening.

Jeg hæfter mig også ved at kun 3% af den musik der ligger på en gennemsnitlig iPod er købt gennem iTunes Store. De resterende 97% kommer andensteds fra -- CDer importerede til iTunes, musik hentet lovligt eller ulovligt over nettet, osv. Det taler for at iPod'en ikke kun er blevet så populær fordi Apple lægger bånd på kunderne.

Jobs taler for at den bedste løsning for alle ville være at lade iTunes Store og andre onlinebutikker sælge musik uden DRM, men han mener det er mere op til "de store fire" end det er til ham og Apple.

Faktisk sælger verdens pt. andenstørste online musikbutik emusic.com alt musik uden DRM -- der kan man så bare ikke købe musik fra de store fire selskaber, men hovedsagligt fra mindre mere uafhængige pladeselskaber. Det er nu heller ikke så dårligt endda...

Læs mere på NYTimes.

Et lille skridt mod trådløst internet i hele verden

2007-02-07T14:36:00.000+01:00

Jeg blev inviteret af Joachim til at få en gratis Fonera og dermed blive en ægte Fonero ligesom ham. Det turde jeg ikke sige nej til.

En Fonera er en speciel trådløs router fra det spanske firma Fon. En Fonero er en person, og det bliver man når man har sat sin Fonera til sin internetforbindelse og sørget for at det er muligt for andre Foneros at bruge en del af den forbindelse hvis de er i nærheden.

Det er sgu nemt og smart! La Fonera laver to seperate trådløse signaler så man har et privat der er sikret og et offentligt. Og man kan selv bestemme hvor meget båndbredde det maks skal være muligt for andre at bruge af. Jeg stemmer for at alle bliver Foneros!

Læs mere hos Fon selv og en god guide til hvordan man kommer i gang hos Joachim.

Web 2.0 på under fem minutter

2007-02-05T20:17:00.000+01:00

På YouTube kan man se denne lille video som på fire et halvt minut gennemgår noget af historien om hvorfor der sker så meget på internetfronten for tiden, og hvorfor vi allesammen som brugere er så vigtige i det spil:

Filmen slutter med at liste tolv eksempler på ting der skal gentænkes i forhold til denne digitale virkelighed. Retorik er en af dem -- jeg er ganske enig.

Lavet af Michael Wesch, Assistant Professor of Cultural Anthropology, Kansas State University. Som vist passende kalder det han laver for digital etnografi.

Jeg kan uafhængigt takke Classy, Kairosnews og E-klumme for at finde vej til videoen.

Lad publikum optage koncertfilmen

2007-02-04T16:57:00.000+01:00

To filmmagere satte sig for at lave en koncertfilm med bandet The Shins med filmklip optaget af publikum under koncerten på deres egne digitalkameraer og mobiltelefoner. Noget af resultatet kan ses her:

En Fantastisk ide! Koncertfilm skal jo netop ofte give en fornemmelse af hvordan det er at stå blandt publikum, og det gør disse mange rystede, kornede, dårligt lysafstemte osv. optagelser i allerhøjeste grad. Og det er helt sikkert heller ingen dårlig måde at engagere sine fans på for The Shins...

Jeg stødte på historien i januarnummeret af Wired.

Til dem der ikke allerede kender The Shins, kan jeg varmt anbefale dem -- i mine øjne noget af det bedste indie-pop-rock (eller hvad man nu skal kalde det) leveret de seneste år. Og så kommer de fra New Mexico, hvilket heller ikke tæller ned i min bog.

Wiki-Wales til kamp mod Google?

2007-01-28T23:43:00.000+01:00

Manden bag Wikipedia, Jimmy Wales, er tilsyneladende frisk på at tage kampen op mod Google når det gælder websøgning. Ifølge Wired News vil han med Wikia Search forsøge at skabe en mere menneskelig og åben informationssøgning som i højere grad skal være i stand til at give folk det de søger, og som skal være mere modstandsdygtig overfor søgemaskinehacks.

Jeg har svært ved helt at se for mig præcis hvordan det kommer til at fungere, men jeg synes det lyder som et kærkomment supplement til Google, og jeg synes det giver mening når Wales siger: "We all have a pretty good intuitive sense of what a good search result is. A variety of different factors make a search result 'good,' qualitatively speaking. How we get those kinds of results for the most possible searches depends on a lot of factors."

Det handler om at få den konkrete, menneskelige situation mere med ind i søgningen. At give søgningen et mere kvalitativt islæt. Jeg formoder at det kunne bære mere hen imod en form for retorisk informationssøgning (noget som en medretoriker har skrevet speciale om). Eller hvad?

Wales spår at det vil tage mindst et par år før Wikia Search vil udvikle sig til noget der batter. Det kan godt være meget lang tid på WWW... jeg væbner mig med tålmodighed.

e-Boks' mangelfulde maileri

2007-01-22T14:50:00.000+01:00

Jeg sætter stor pris på min e-Boks. Mest fordi den gør at jeg slipper for nogle papirbreve - ikke fordi jeg synes tjenesten fungerer særlig godt. For eksempel har jeg tit stenet over de emails jeg får fra e-boks hvor der står at jeg har fået post. Emnet er altid det samme - "Post i e-Boks til Niels M. L. Pedersen" - og man får aldrig anden info end hvilken afsender man har fået post fra. Ja, nogen gange kan de ikke engang informere om det, og beskeden ser således ud:

Når de får afsendernavnet med, kunne de så ikke i det mindste fortælle mig hvad det er der er kommet fra den afsender? Måske endda gøre det i emnelinien i stedet for at minde mig om mit eget navn der? Ret forbløffende at det ikke fungerer bedre efter over fem år...

Feed-forstoppelse?

2007-01-16T11:32:00.000+01:00

RSS eller web feeds er for mig at se et fascinerende, uundværligt, men også problematisk fænomen (jeg skal ikke her forsøge mig med en fyldestgørende forklaring på hvad det er -- nogle udmærkede bud kan findes på about.com, vertikal.dk og Wikipedia).

Det har stået ret sløjt til med aktiviteten her fra notesbloggen den sidste måneds tid. Sideløbende med det har jeg heller ikke været flittig til at holde øje med de feeds jeg som regel nyder at følge. Så åbner jeg min bloglines-konto og møder:

Hvordan skulle man nogensinde kunne læse knap 5000 blogindlæg? Med min læsehastighed ville det tage så lang tid at der ville være kommet mindst 5000 mere inden jeg var færdig...

Et problem ved RSS som jeg ser det, er at man aldrig kan få det hele med. Det gode ved RSS er omvendt at man meget nemmere får mere med end på alle mulige andre måder. Altså at RSS er et fantastisk navigationsværktøj i read-write-web, men også et værktøj der kan være frustrerende fordi man bliver opmærksom på at man som enkeltperson aldrig kan rumme mere end en brøkdel af alt det man gerne ville.

Jeg har ikke lige konkrete tal for hvor udbredt brugen af RSS rent faktisk er (modtager gerne kommentarer hvis nogen har), men jeg har indtryk af at mange tøver med at tage teknologien til sig. Det tror jeg bl.a. kan skyldes denne hurtige og meget håndgribelige fornemmelse af informationsoversvømmelse. Det er anderledes end mange tidligere distributions- og publikationsformer som oftere synes båret af en idé om at kunne give et fyldestgørende, afgrænset, måske endda sandt billede af verden.

Et andet problem er at forkortelsen RSS er ganske intetsigende for de fleste normale mennesker -- som det også er blevet påpeget af Jakob Nielsen der foreslår at man i stedet bruger "news feeds". Jeg er ikke lige stødt på ideer til en sigende dansk term, men kan sagtens se det problematiske i både "RSS" og "feed" i en dansk kontekst.

Hvorom alting er, ville jeg efterhånden have svært ved at leve uden min feed-læser -- også selvom jeg til tider vil blive lidt overvældet af hvor meget jeg ikke får med. For noget tid siden hørte jeg lidt diskussion af denne problematik i en Boing Boing-podcast hvor en af værterne anbefalede at man simpelthen en gang imellem tog en backup af de feeds man abonnerer på (en såkaldt OPML-fil) og så slettede dem alle og startede på en frisk.

Måske jeg skulle prøve det...

Gammeldags Online Leksikon

2006-12-11T06:05:00.000+01:00

For godt en måned siden lancerede Gyldendal webudgaven af deres ecyklopædier i Gyldendals Online Leksikon. Jeg har været spændt på denne lancering siden jeg læste om planerne i starten af året. Resultatet er desværre skuffende: det er et brugerfjendtligt forsøg på at digitalisere tre trykte værker.

Der er i mine øjne ikke tvivl om at der er meget information af ganske høj kvalitet i Den Store Danske Encyklopædi som er blevet til over en årrække. Denne har man så siden forsøgt at kondensere til henholdsvis et tre- og et et-bindsvæk fordi det nu en gang ikke er alle danskere der vil betale for at hele Danmarks encyklopædi skal fylde hylderne i hjemmene. Når den trykte bog er formatet, giver disse tre udgivelser utvivlsomt mening i forhold til at nå varierende efterspørgsler.

Men det er som om Gyldendal har glemt at den trykte bog er ikke formatet for Gyldendals Online Leksikon. Man har simpelthen med vold og magt forsøgt at proppe disse tre indbundne værker ned i et website.

Hvorfor i alverden skal man vælge mellem at læse korte, lange og encyklopædiske opslag om det man har søgt på? Det må simpelthen kunne gøres smartere når man ikke er bundet af bogens begrænsninger. Nej, det er givetvis ikke alle der er interesserede i at læse de lange opslag, men de skulle vel også gerne være skrevet så man ikke skal læse fra ende til anden for at få noget ud af det?

Tredelingen virker også tåbelig i forhold til at dette online-værk lanceres sammen med en intention om at holde artiklerne opdaterede -- noget der helt sikkert er dyrt og vel kun bliver dyrere (eller mere mangelfuldt udført) hvis alle ændringer skal formuleres forskelligt i tre opslag.

I Berlingske Tidende den 3. november beretter direktør Lars Boesgaard at der med Gyldendals Online Leksikon er tale om "en total omdefinering af måden at formidle på".

Det ville være synd at sige! Det er et forkølet forsøg på at præsentere tre indbundne værker i et nyt format, tilsat lidt interaktivitet (meget lidt), nogle få (meget få) links samt lidt lyd og grafik. Og så har man tilmed pakket det grimt og meget lidt brugervenligt ind -- et hav af scrollbarer, lidt som websites så ud for meget længe siden.

Øvrige reaktioner jeg er stødt på: Politiken giver den en lunken anmeldelse under titlen "Spæd og lovende kæmpe", Informations Radar sabler den ned, Berlingske priser at "Encyclopædien gør op med kommunismen", Weekendavisen skriver uden den store begejstring "Se under missing link", og asynkrone Andreas sviner webløsningen til. Og forbløffende nok har adskillige medier de seneste dage kunnet berette at der vist allerede er solgt 45.000 eksemplarer af DVD-udgaven hvor der medfølger et års abonnement til Gyldendals Online Leksikon.

(Politikens anmeldelse er desværre ikke tilgængelig online, Weekendavisens kræver anonnement og Berlingskes at man opretter sig som Guld-VIP(!?)...)

Man kan prøve Gyldendals Online Leksikon gratis i en uge her.

Open Source Spying - NY Times om wikis og blogs i efterretning

2006-12-04T22:19:00.000+01:00

For en måneds tid siden skrev jeg lidt om Intellipedia -- en wiki introduceret blandt amerikanske efterretningstjenester. Nis som er betydeligt klogere på efterretningsretorik end mig, har også skrevet lidt om det.

I denne weekend hedder hovedartiklen i NY Times Magazine Open Source Spying, og teaseren lyder på forsiden: "Could wikis and blogs prevent a terrorist attack? Inside Washington's new cyberintelligence community".

Det er en grundig og kritisk artikel der forholder sig til de kommunikative udfordringer man står overfor i efterretningsbranchen, og hvordan redskaber som wikis og blogs bliver brugt og kan være en hjælp til nogle af -- men langt fra alle -- disse udfordringer.

Lidt lang artikel, men anbefalelsesværdig læsning hvis man interesserer sig for hvordan fænomener som wikis og blogging har relevans for mange organisationer i vore dage.

Intetkøbende stamkunde hos Sonofon?

2006-12-01T18:43:00.000+01:00

For over et halvt år siden opsagde jeg med glæde mit abonnement hos Sonofon. Siden er jeg til min forundring blevet ved med at modtage emails fra "Sonofon Stamkunde", men jeg har ikke lige fået gjort noget ved at få de mails frameldt - nok mest fordi det vist involverede mere end et klik.

Forleden modtog jeg endnu en mail fra Sonofon Stamkunde med en lidt sen meddelelse om at de er kede af at jeg har valgt at opsige mit abonnement. Bedre sent end aldrig, tænkte jeg, men så læste jeg videre og kunne forstå at jeg tilsyneladende stadig vil blive betragtet som Stamkunde. Meget mærkeligt -- jeg tænker umiddelbart på mig selv som lidt det modsatte.

Hallo, Sonofon! I må simpelt stramme op på hvordan I taler til jeres kunder og til os der har valgt noget andet.

Wikipedias troværdighed - et kvantitativt forsøg

2006-11-27T18:10:00.000+01:00

I denne måneds udgave af First Monday, et peer-reviewed web-tidsskrift om internettet, kan man finde artiklen "An empirical examination of Wikipedia’s credibility".

Med en ret begrænset mængde respondenter undersøges det hvorvidt universitetsforskere finder Wikipedia troværdigt. Nogle bliver bedt om at vurdere troværdigheden med udgangspunkt i en artikel indenfor deres eget ekspertdomæne, andre med udgangspunkt i en tilfældig artikel. Desuden undersøges respondenternes vurdering af Wikipedias troværdighed som helhed og deres generelle forhold til information på internettet.

Undersøgelsen peger på at både Wikipedia som helhed, artiklernes forfattere, og artiklerne i sig selv bliver vurderet med forholdsvis høj troværdighed. Interessant er det især at artiklerne indenfor folks eget ekspertområde bliver vurderet med højere troværdighed end de tilfældige artikler -- noget der kan pege på at troværdighedsvurderingen af de tilfældige artikler er underdrevet, og ikke at vurderingen af ekspertartiklerne er overdrevet. Altså alt i alt et tegn på at Wikipedia-artikler som regel har grund til at blive tillagt høj troværdighed.

Undersøgelsen skal dog ikke ses som et entydigt slag for Wikipedias velsignethed -- det pointerer forfatteren da også selv, og undersøgelsen peger også på at respondenterne fandt fejl i 13 procent af Wikipedias artikler.

Artiklens statistiske grundlag er sparsommeligt, og diskussionen af resultaterne er alt for kort og mangelfuld -- nok mest fordi den er skrevet i en informationsvidenskabelig tradition hvor man ikke bør pønse på noget som man ikke har håndgribeligt statistisk belæg for. Det er synd i mine øjne.

Men den kan være en fin artikel til inspiration for undersøgelser af troværdighed i forbindelse med Wikipedia og webmediet mere generelt.

Har du nogensinde set WWW fra en Airbus?

2006-11-15T02:47:00.000+01:00

Jeg nåede vist aldrig at se København fra en DC9, men til gengæld sidder jeg lige nu for første gang på nettet langt, langt oppe over jorden i en flyvemaskine. Skønt.

Respekt til SAS for -- ifølge dem selv -- at være det første flyselskab til at tilbyde trådløst internet på alle interkontinentale fly. En lovligt langsommelig registreringsproces, men til gengæld er det gratis for alle -- uanset klasse.

Spreder Wikipedia virus?

2006-11-06T19:38:00.000+01:00

ComOn har i dag en kort artikel om at den tyske Wikipedia er blevet brugt til at sprede en trojansk virus. Det er en kort notits, sparsommelig med informationerne, og fordi overskriften hedder "Spreder virus med Wikipedia", og artiklen ikke melder noget om hvorvidt denne spredning blev stoppet, så kunne man som læser komme til at tænke at det bare kører derudaf med virusspredning på Wikipedia.

Det er så vidt jeg kan læse mig til andre steder ikke tilfældet.

Historien er at nogen har redigeret en tysk Wikipedia-artikel om en bestemt version af en orm. De har indsat et link som indikerede at det førte til et program der kunne fikse en ny version af ormen, men i realiteten førte linket til noget kode designet til at inficere den besøgende PC. Herefter blev der sendt mails ud som gav sig ud for at komme fra Wikipedia, og fordi disse mails linkede til en legitim side (Wikipedia-siden) og ikke direkte til virusen, kom de igennem mange spam-filtre. Hermed blev Wikipedia-folk dog også opmærksomme på det lynhurtigt og fjernede linket fra siden med det samme. Desværre gik der noget tid inden alle tidligere versioner af siden var fjernet, og således virkede nogle af linkene i spam-mailene i noget tid fordi de linkede til en historisk side.

Jeg har ikke kunnet finde information om hvor lang tid linket fik lov at blive i Wikipedias historik, eller hvor mange mennesker der rent faktisk endte med at klikke sig fra deres mail til Wikipedia-siden og videre til virusen. Men det er første gang jeg ser en nyhed om at nogen har forsøgt at sprede virus gennem Wikipedia, og med det in mente virker det til at det gik ret hurtigt og smertefrit med at få has på dette forsøg på virusspredning.

Så åbenheden i Wikipedias struktur giver ganske rigtigt en vis sårbarhed for folk med uædle intentioner, men det er omvendt også den åbne struktur med så mange engagerede der gjorde at det gik så stærkt med at få det stoppet igen. Det aspekt af historien synes jeg ikke man får med når man i ComOn kun læser at der spredes virus gennem Wikipedia.

Lidt flere kilder til historien er bl.a.: CNET News, Sophos, Wikipedia selv.

Intellipedia - Wiki Top Secret?

2006-11-02T00:23:00.000+01:00

Det viser sig at amerikanske efterretningstjenester i fællesskab har en wiki ved navn Intellipedia hvor de kan dele og arbejde på relevante dokumenter. Tilsyneladende er det en stor succes, og det er glædeligt at høre.

Med det forbehold at jeg jo ikke ved så meget nærmere om hvad der foregår på Intellipedia (det er i sagens natur ret hemmeligt), så synes jeg det er fremragende eksempel på at rigtig mange organisationer kunne gøre frugtbar brug af wikier uden at være bange for at alt slipper ud til alle så snart man siger ordet 'wiki'.

Jeg har snakket med en del som kan se perspektiver i wikis, men som er skeptiske overfor wikier i forbindelse med virksomheder eller organisationer fordi de forbinder det med at man mister al kontrol og bare ligger alt ud til alle. I denne forbindelse har jeg en mistanke om at mange mest af alt forbinder ordet wiki med Wikipedia og tror at det er den eneste måde det kan fungere på -- altså hvor udgangsunktet er at alle kan redigere i alt.

Wiki-fænomenet bygger helt klart på åbenhed, men det kan sagtens være åbenhed mellem en nøje udvalgt skare. En wiki kan jo netop nemt være præcis så åben eller lukket som man gerne vil have det -- gennemskuelig for dem der har brug for at kunne gennemskue den. Således lyder det da også i LA Times om Intellipedia:

The system, which the public cannot access, is divided into classification categories starting with 'sensitive but unclassified' and ending at 'top secret.'

På ZD Net News pønses der på om en wiki kunne have forhindret de fejlagtige rapporter der var hovedanledningen til at angribe Irak:

Intelligence officials say the format is perfect for sharing information between agencies, a centerpiece of the reform legislation that established Negroponte's office as national intelligence director after the September 11 attacks.

They also said it could lead to more accurate intelligence reports because the system allows a wider range of officials to scrutinize material and keeps a complete, permanent record of individual contributions including dissenting points of view.

That might help avoid errors of the kind that led to the widely criticized 2002 national intelligence estimate that said Saddam Hussein possessed large stockpiles of weapons of mass destruction.

Om wikier ligefrem kan redde verden fra krig og ødelæggelse, ved jeg ikke. Men måske kan de hjælpe lidt på vej.

Nyheden stødte jeg på gennem Kairosnews.

Happy Halloween?

2006-10-31T17:26:00.000+01:00

I aften er allehelgensaften, denneher sære tradition som de går enormt meget op i her i landet med udklædning og usmageligt plastik-tingel-tangel på husene der forestiller spøgelser, græsker og skeletter...

Det kan være lidt svært at forstå synes jeg. Især når man så ganske ofte hører folk sige Happy Halloween!?

Skal det ikke være skræmmende og uhyggeligt?

Det var i hvert fald tanken da jeg for to år siden ligeledes befandt mig i Guds eget land på denne dag, og vi nogle stykker besluttede os for alle at klæde os ud som George W. Bush. Det fik mig til at tænke på et af de meget få stykker videoklip jeg har liggende på computeren, og jeg tænkte videre, at så er det vist tid til at prøve det der YouTube. Adskillige buske der danser med djævlen til Viva Las Vegas - Værsgo:

P.S. Halloween for to år siden faldt to dage før en anden uhyggelig dag.

Fotografering forbudt

2006-10-27T04:39:00.000+02:00

Jeg har på det seneste oplevet flere steder, hvor der er forbud mod at tage billeder. I enkelte tilfælde giver det mening - det kan være forstyrrende at have folk rendende med kameraer. Det er dog meget sjældent jeg har oplevet at forbuddet underbygges af en egentlig begrundelse. Og oftest er det mig helt ubegribeligt hvorfor man ikke vil have folk til at tage billeder.

Hvad kan der ske ved det andet end at folk tager nogle billeder og deler dem med venner og (u)bekendte og siger 'se, en fed udstilling/forestilling/etc.'? Det virker som om en lidt forskruet ejerskabslogik styrer og siger 'dette er mit, det skal folk ikke have lov at fotografere'. Eller er det bare mig der overfortolker?

Lad mig give to eksempler: Teater-danse-skramle-larme-forestillingen Stomp i Orpheum Theatre og en tur på MoMA's P.S.1 i Queens.

Til Stomp gjorde de meget ud at at fortælle (både i programmet, med skiltning og ved at annoncere det i højtalerne før forestillingen) at det var strengt forbudt at tage billeder, og at de ville konfiskere filmen hvis nogen blev taget i at fotografere (ja, deres forbud kunne også godt trænge til at blive afstemt til vore digitale dage). Nogen begrundelse fik man ikke. Og jeg kan ikke komme i tanker om nogen særlig gode grunde. Jeg kan godt se at det ville være forstyrrende for forestillingen hvis folk brugte blitz -- men hvis det er grunden kunne man jo bare gøre det strengt forbudt at bruge blitz frem for at tage billeder overhovedet. Jeg ville da gerne have taget et billede så jeg kunne vise mine venner hvordan det ser ud når otte mennesker giver den gas på olietønder og skraldespande. Og chancen for at jeg kunne lokke andre ind at se forestillingen ville nok ikke blive mindre af at jeg kunne supplere med billeder.

På P.S.1 nåede jeg at tage et par billeder inden vi blev gjort opmærksom af en kustode på at var forbudt. Han var oven i købet så venlig at komme med en begrundelse: Hele bygningen skal ses som et kunstværk, så derfor må man ikke tage billeder. Jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige om P.S.1's officielle begrundelse er den samme som den kustoden fremførte, men lad os antage det. Jeg har al mulig respekt for at ville fremhæve den fascinerende og forfaldne gamle skolebygning som P.S.1 ligger i. Men jeg kan ikke følge den logiske slutning derfra og så til at den ikke må fotograferes? Skulle man se den som et stykke kunst, kan det vel kun være i en postmoderne forstand hvor kunst ikke bare er værker som genier skaber og putter i rammer eller på piedestaler. Og i så fald ville det da være sjovere hvis folk havde lov til at tage billeder af det og tale om det som kunst? Og igen, hvis blitzlys er et forstyrrende problem, så lad forbuddet gå på det og ikke på fotografering overhovedet (sådan er det faktisk på MoMA på Manhattan - man må godt tage billeder, men ingen blitz)

For mig at se ville det give langt bedre mening at man i stedet for forbud gav folk besked om, at hvis de tog billeder af forestillingen/udstillingen/bygningen, kunne de så ikke tagge det med stomp/ps1/nogetandet? På den måde ville man kunne styrke samtalerne på nettet om forestillingen eller udstillingen, og det kan vel kun være i ønskværdigt både for Orpheum og MoMA. Eller hvad?

Her er i hvert fald et billede som jeg har tagget med ps1. Og jeg kan se på fx Flickr at andre snig- fotografer har været på spil...

Opdatererens opdatering?

2006-10-26T02:14:00.000+02:00

Mon noget trænger til at blive opdateret?

Identitetskorrigering: Hacking for det 21. århundrede

2006-10-19T19:00:00.000+02:00

Forleden lærte jeg et nyt udtryk: Identitetskorrigering (eller på amerikansk, identity correction).

Jeg var til et arrangement på Guggenheim hvor kunstnerduoen The Yes Men præsenterede deres arbejde med at korrigere identiteterne for korrupte karakterer på samfundets magtfulde poster.

De har bl.a. i 2004 på BBC World udgivet sig for at repræsentere det multinationale kemi-selskab Dow og leveret en officiel undskyldning og lovning på en betydelig økonomisk kompensation for den fatale kemiske katastrofe i Bhopal, Indien i 1984 -- hvor det ansvarlige selskab tilsyneladende bare blev solgt i stedet for at blive stillet til ansvar.

I år fik de lusket sig ind til en konference om genopbygningen af New Orleans, forklædt som representanter fra HUD (U.S. Department of Housing and Urban Development) der annoncerede at de ville genåbne 5000 almene boliger som ikke havde lidt stor skade fra Katrina. Efterfølgende inviterede de presse, entreprenører og offentlighed ud til boligerne så de alle kunne se at det ville være en minimal opgave at gøre dem indflytningsklare igen. Men her stoppede festen. Nyhedsmedierne fik nys om at dette ikke reelt var HUD, og HUD pointerede at husene som tidligere annonceret skulle rives ned og give plads til såkaldt 'mixed income housing' i stedet.

Det kalder jeg hacking for det 21. århundrede! En fabelagtig brug af WWW sammen med eksisterende mediekanaler og samfundskonventioner. Se meget mere på deres hjemmeside eller på den fyldige beskrivelse på Wikipedia.

Det lyder som lidt af hvad Ben Hammersley prædikede på reboot 8.0: 'Be a renaissance man, say yes!'

Ja mand!

Drikbar ethos?

2006-10-14T05:50:00.000+02:00

Jeg glemte at tjekke varedeklarationen efter. Men mon ikke den lød noget i retning af: Lige dele klogskab, karakter og velvilje?

De er skøre, de amerikanere.

Velkommen til New York

2006-10-10T15:05:00.000+02:00

Og så gik der lige halvanden måned uden aktivitet her på notesbloggen. Indtil i dag stod der stadig 'specialetanker og elektroretorik' som underoverskrift. Det er måske ganske sigende for perioden her efter specialet blev afleveret -- i hvert fald i forhold til den første halvdel af udsagnet.. Nu har jeg slettet 'specialetanker'.

I mellemtiden er jeg flyttet til New York for et halvt års tid, og her er der mildest talt nok at se til.

Jeg bruger en del af min tid som "Curatorial Intern" i organisationen Rhizome.org som er et spændende samlingssted for new media-kunst og -kultur. Det giver mig et ganske godt indblik i de mere kunstneriske aspekter af digital kommunikation og kultur -- noget jeg forhåbendlig også finder lejlighed til at reflektere lidt mere over her på notesbloggen.

Derudover hjælper jeg Trine-Maria og Thomas fra Social Square med research til en bog om weblogs som skal udgives på Børsens forlag i starten af 2007. Bogen har selvfølgelig fået sin egen blog som gik i luften for nogle dage siden, og som forhåbentlig kan skabe noget god diskussion af hvad der bør være med i sådan en lille bog om weblogs og deres rolle i organisationer. Her til at starte med handler det om hvordan man skal definere en weblog -- kommentarer er velkomne.

Jeg har også forsøgt at gøre mig lidt som brugtvognsforhandler for et par venner som kørte en bil fra LA her til New York uden at nå at få den solgt inden de drog tilbage til DK. Hvis nogen lige står og mangler en stor bil i New York, er der er godt tilbud her. Men det skal gå stærkt, for der kommer en mand i dag som lød næsten sikker på at han ville gøre en ende på min karriere som bilsælger. Jeg krydser mine fingre.

Forhåbentlig kommer jeg i gang med lidt elektroretoriske tanker her på notesbloggen igen. Også nu hvor der ikke længere er et speciale hvorfra der jævnligt skal laves overspringshandlinger -- men hvor der til gengæld hele tiden er tusind ting at tage sig til i denne by der ikke vil sove.

Wikipedia og wikier i organisationer

2006-08-21T10:45:00.000+02:00

På onsdag arrangerer Social Square som jeg har arbejdet lidt for ved siden af studierne, et informationsmøde om Wikipedia og brugen af wikier i organisationer.

Anders og jeg skal med udgangspunkt i vores netop afleverede speciale lave et oplæg om Wikipedia -- om hvordan det fungerer og hvorvidt der kan skabes troværdighed i sådan et afsenderløst miljø. Derudover skal fokus hovedsagligt være på perspektiver for brug af wiki-teknologi i organisationer.

Formatet er et 'gå tidligt hjem'-møde fra klokken 14:30-16:30. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig -- mere om det hele på Social Squares blog.

Færdigt speciale: Wikipedia - viden som social handlen

2006-08-15T11:56:00.000+02:00

Så er specialet trykt og færdig! Eller forladt for nu, som et citat deri siger rammende om hvordan det man skriver sjældent føles helt færdigt.. Titlen blev "Wikipedia - viden som social handlen", og det ser sådan her ud i sin gammeldags, fysiske papirform:

Det kan findes som pdf her. Versionen på specialewikien er ikke helt så færdig da vi lavede den sidste redigering i et tekstbehandlingsprogram på vores respektive computere (noget der hurtigt gav anledning til lidt versionforvirring og mindede os om hvor godt et værktøj wikien har været til at skrive sådan en opgave sammen). Vi satser på at have en wiki- eller html-version klar inden længe... først skal der lige slappes lidt af!

Hvordan er det nødvendigt at lukke et bibliotekskatalog i 10 dage?

2006-08-11T12:19:00.000+02:00

Gad vide om der er andre end mig der sidder med en afleveringsfrist for speciale den 15. august og måske kunne tænke sig at søge efter en bog eller to i Det Kongelige Biblioteks katalog? Synd for os:

Det statiske, men dødelige net? Det levende, men statiske net?

2006-08-04T12:58:00.000+02:00

Til både samtalerne og reboot8 hørte jeg Doc Searls fremføre en skelnen mellem 'live web' og 'static web' (se evt. Nadjas Reflexioner om emnet). En skelnen mellem det traditionelle, statiske net som opdateres lidt når den rette webmaster lige har tid det, og så det levende net som især udgøres af weblogs og lignende som hele tiden opdateres og i samme øjeblik sender opdateringen ud som feed dermed gør opmærksom på den.

Han beskrev det gennem en sammenligning af søgemaskiner: En søgemaskine som Google passer til det statiske net og skal med sine robotter hele tiden ud og søge efter om der er sket opdateringer. En søgemaskine som Technorati passer til det levende net: den får gennem syndikering og tags hele tiden at vide hvilke opdateringer der sker i blogosfæren og hvad de handler om. Der er selvfølgelig overlap, og det handler ikke nødvendigvis om at det levende helt vil overtage det statiske.

Jeg synes helt klart at ideen er skarp og godt beskriver noget af essensen det paradigmeskift vi ser på WWW med en decentraliserende tendens imod at det er lige så naturligt at skrive og skabe ting på nettet som det er kun passivt at tage imod hvad andre har skrevet og skabt.

Men så slog det mig: er det ikke noget misvisende ved betegnelserne 'levende' og 'statisk'? Kunne man ikke sige at det er lige omvendt?

Kunne man ikke sige at det 'gammeldags' net netop er levende, forstået på den måde at det der findes på traditionelle websites, kommer og går, lever og dør? Mange ting bliver jo bare væk når de ikke lige står på en forside længere, eller de kommer til at ligge i et arkiv med nye URL'er så links ikke længere virker, og derfor er de reelt døde for omverdenen.

Modsat kan man karakterisere det 'nye' net som yderst statisk: Her er en af grundstenene at alt skal have et permanent link. Ethvert blogindlæg, enhver video på YouTube, enhver historisk version af en Wikipediaartikel skal have et og samme statiske permalink til evig tid. Det er egentlig en ret simpel ting, men det er i høj grad disse statiske links som muliggør den linkaktivitet som gør det 'nye' net så nyttigt, fascinerende og ja, ok, livligt...

Måske er det bare min indre sofist der helst vil vende ting på hovedet...

Wikipedia-artikel på K-forum

2006-08-03T01:13:00.000+02:00

Som tidligere nævnt skrev vi en artikel om Wikipedia til RetorikMagasinets juni-nummer. Den er nu bragt på Kommunikationsforum også. I modsætning til de fleste andre web-publikationssteder i DK kan man på K-forum kommentere på artiklerne. Et prisværdigt tiltag som vi jo kan håbe der vil blive gjort brug af. Skyd gerne!

Let's get lost -- stor New Yorker-artikel om Wikipedia

2006-07-30T15:44:00.000+02:00

The New Yorker har denne uge en ganske grundig og forholdsvis kritisk artikel om Wikipedia: "Know It All: Can Wikipedia conquer expertise?" Klart værd at læse. Nogle interessante historiske perspektiver om hvordan tidligere encyklopædiprojekter har været radikale på lgnende vis, og mange velbegrundede observationer af både gode og problematiske aspekter ved Wikipedia.

Især kommer Stacy Shiff mod slutningen med en rammende beskrivelse af det kulturelle klima der har gjort Wikipedia muligt:

As was the Encyclopédie, Wikipedia is a combination of manifesto and reference work. Peer review, the mainstream media, and government agencies have landed us in a ditch. Not only are we impatient with the authorities but we are in a mood to talk back. Wikipedia offers endless opportunities for self-expression. It is the love child of reading groups and chat rooms, a second home for anyone who has written an Amazon review. This is not the first time that encyclopedia-makers have snatched control from an élite, or cast a harsh light on certitude.

Det drejer sig dels om nogle mere tidløse ideer om encyklopædien der handler om et menneskeligt behov for både at forestille sig en form for fuldstændig viden om verden og samtidig være med til at præge både viden og verden -- og som hun siger er det langt fra første gang i historien at vi møder disse ideer. Det drejer sig dog også i høj grad om nogle teknologisk-kulturelle strømninger i tiden som kan spores gennem hele internettets historie, men som især har vundet frem i starten af det 21. århundrede med read/write-web, live-web, web 2.0 eller hvad vi nu skal kalde det; jeg synes Shiff fanger det godt ved at påpege at det handler om være i humør til at svare igen.

Sagt på Miller-inspireret retoriknørdesprog -- som vi også forsøger at gøre det i vores speciale -- så danner disse mere tidløse ideer sammen med bestemte kulturelle strømninger grund for Wikipedias helt særegne sociale motiv. Det som gør at man kan tale om Wikipedia som genre, som social handlen med en klar social funktion.

Efterfølgende slutter artiklen:

Jimmy Wales may or may not be the new Henry Ford, yet he has sent us tooling down the interstate, with but a squint back at the railroad. We’re on the open road now, without conductors and timetables. We’re free to chart our own course, also free to get gloriously, recklessly lost. Your truth or mine?

Jeg forestiller mig at den afsluttende kommentar om at vi kan fare voldsomt vild er ment som en kritik af hvad forfatteren ser som en uhensigtsmæssig risiko. Spørgsmålet er om vi kan så meget andet. Om det ikke mere handler om at Wikipedia gør os bedre til at navigere i en verden hvor man ikke kan undgå hele tiden at fare vild.

Min sandhed eller din? Ingen af dem, er jeg tilbøjelig til at svare. Vores, måske.

(Blev opmærksom på artiklen gennem if:book der også byder på nogle prisværdige reflektioner over artiklens styrker og svagheder.)

Wikipedia fejrer 750 års amerikansk uafhængighed

2006-07-29T23:23:00.000+02:00

Den satiriske amerikanske avis The Onion byder på en ganske underholdende artikel om hvordan Wikipedia den 25 juli hyldede USAs 750 års fødselsdag med et stort temaopslag på forsiden.

Der kunne man bl.a. læse at USA er verdens ældste demokrati, hele 493 år ældre end mikrobølgeovnen, og at Chuck Norris angiveligt anstiftede den amerikanske revolution. Imponerende.

(fundet gennem if:book)

Weblivet længe leve

2006-07-29T22:43:00.000+02:00

Det er ikke den store aktivitet det er blevet til her på notesbloggen i sommervarmen. Det skyldes dels en specialedeadline om ganske kort tid, dels at jeg har brugt en del tid ved Vesterhavet uden ret meget internetforbindelse, og dels at min computer forleden begyndte at opføre sig meget mærkeligt for til sidst at gå helt i sort -- tilsyneladende er harddiskens dage talte :-(

Og her er det så at jeg, nu med en lånt computer til de sidste par ugers specialeskrivning, sidder og mærker en af fordelene ved at rigtig meget af mit computerliv er webbaseret: specialeskrivning, email, bookmarks, feed reader, blog er stadig lige ved hånden. Jeg var sågar så småt begyndt at uploade billeder til WWW -- det er endnu ikke blevet til så mange, men jeg har heldigvis en backup liggende af resten.

Det havde mildest talt været et lidt surt tidspunkt at miste alt det eller i det mindste skulle til at geninstallere og finde (halvgamle) backups frem osv.

Især vores specialewiki fik en meget kærlig tanke med på vejen da manden nede i computerbutikken vurderede at alt på harddisken nok ville være tabt og fortalte om andre specialestuderende han havde oplevet i samme situation, men med tårer i øjnene over rigtig mange mistede sider.

Bloggen her er det jo intet problem at skrive på selvom jeg ikke har min egen computer. Forhåbentlig bliver der lejlighed til lidt mere 'blogging som sidespringshandlen' her i opløbet til specialedeadline...

Hvordan og hvorfor Wikipedia virker

2006-07-12T00:20:00.000+02:00

Her er et interview med tre Wikipedianere fra Japan, Tyskland og USA ved navn How and Why Wikipedia Works -- en grundproblematik som ligner udgangspunktet for problemformuleringen til vores speciale (og jeg kan se at vi hellere må få kigget på problemformuleringen i forhold til nogle af de drejninger specialet har taget i løbet af den seneste tid ;-).

Der er nogle interessante momenter i interviewet -- om end det ikke er det mest elegante stykke læsning. Eksempelvis fokuseres der noget på forskelle mellem sprogversionerne; "The English Wikipedia strives to be the biggest encyclopedia of the world; the German Wikipedia tries to be the best". Og det er interessant at de synes at være enige om at de bedste artikler ikke er dem hvor mange har redigeret, men dem hvor nogle få med megen viden har været grundige med at skrive. Ikke så meget tiltro til at det handler om 'collective wisdom', eller hvad?

Jeg synes at interviewet mest kommer omkring hvordan og ikke så meget hvorfor Wikipedia virker -- og hvorfor er egentlig det mest interessante og noget af det vi håber på at blive klogere på gennem specialet. Vi leger med tanker om at det er fordi Wikipedia opfylder et socialt motiv i tiden lige nu, og fordi det skaber en form for kollektiv troværdighed gennem det vi kalder en universel afsender.

Interviewet er udgivet i forbindelse med WikiSym 2006 som jeg i den forbindelse blev opmærksom på bliver holdt den 21-23 august i Odense. Det skulle man måske overveje.

Stødte på interviewet gennem Bitconomy.

DM i VM-retorik

2006-07-10T11:25:00.000+02:00

I aftes vistes VM-finalen på både TV2 og DR. Efter et VM hvor kampene har været fordelt næsten alt for rimeligt mellem de to kanaler, havde det nærmest også været synd for den anden kanal hvis den ene var løbet med finalen. Det kan umiddelbart synes lidt fjollet, måske endda lidt barnligt, men lad nu det ligge.

Når det nu endte sådan, ville det være oplagt at tage en videooptagelse af begge kanalers visning af kampene og sammeligne kommentatorernes præstationer. Det kunne være yderst interessant med en opstilling af nogle kriterier for hvilken retorisk funktion et kommentatorpar bør udfylde, og så en komparativ analyse af hvordan og hvor godt VM-finalen blev kommenteret på de to kanaler.

Lad det være en opfordring til medretorikere eller andre sprogligt interesserede derude som ikke lige har et speciale der skal skrives færdigt i den nærmeste fremtid ;-)

Min umiddelbare dom er at TV2 nok gjorde det bedre end DR (på baggrund af VMs andre kampe - den beværtning hvor jeg så finalen, viste udelukkende TV2 - ikke noget med at zappe lidt frem og tilbage). Jeg synes gennem slutrunden at kommenteringen af kampene på DR, især pga. Niels Christian Holmstrøm, har været alt for præget af pseudovidenskabelig analyse af hvor godt/dårligt/sandsynligt noget i en kamp var i forhold til fx spillernes gennemsnitshøjde. På TV2 har fokus i højere grad været på at følge med i det der rent faktisk skete i kampene - mere af den klassiske opremsning af navnene på de spillere der har bolden. Dem jeg har snakket med om kommentatorerne i løbet af VM, har ligeledes haft mest til overs for TV2. En enkelt bekendt foretrak DR, men det var mere fordi han ikke kunne udstå Toft og Mølby end fordi han særlig godt kunne lide Holmstrøm og Linigers stil.

Hvis nogen tager denne komparative opgave op eller støder på sammenligninger derude, hører jeg meget gerne om det.

UPDATE: TNS Gallup TV-Meter kan fortælle at TV2 vandt en forholdsvis tæt kamp om de danske seere - 1.094.000 mod DRs sølle 1.021.000.

DR og Wikipedia sammen om DR SportsWiki

2006-06-25T17:16:00.000+02:00

For nylig er DR SportsWiki blevet lanceret, et samarbejde mellem DR og den danske Wikipedia om at skabe et sportsleksikon.

Indholdet på SportsWikien er i realiteten indholdet på den danske Wikipedia, men DR har designet et andet skin så leksikonet falder i tråd med designet på DR Sporten.

Prisværdigt initiativ! Der er helt klart ligheder med GAFFApedia som også tidligere er blevet diskuteret her på bloggen. Som jeg antydede der, kunne det for mig at se have givet bedre mening hvis Gaffa på en eller anden måde havde koblet sig på Wikipedias opslag om musikrelaterede emner i stedet for at forsøge at opbygge en parallel vidensbank. Det er jo på mange måder netop det DR Sporten har gjort.

Jeg ved dog ikke rigtig hvad jeg skal synes om at DR vil iklæde indholdet på Wikipedia sit eget skin. Umiddelbart finder jeg det problematisk og unødvendigt forvirrende. Hvornår skal man læse noget med det ene udseende og hvornår med det andet? Hvis man på den danske Wikipedia slår op under 'AGF', skal man så se artiklen med DR SportsWiki-design eller med Wikipedia-design? Og hvis man i DR SportsWiki læser om VM i fodbold 2006 og klikker på 'tyskland' og måske klikker videre til 'anden verdenskrig' - skal man så stadig befinde sig i DR SportsWiki-design?

Jeg blev i hvert fald lidt forvirret da jeg et stykke tid efter at have kigget på DR SportsWiki skrev da.wikipedia.org i min browser, og forsiden på den danske Wikipedia så således ud:

Det bliver spændende at se hvordan det udvikler sig videre.

Se DRs beskrivelse af tjenesten

Jeg stødte på initiativet gennem bootstrapping.net og stiller mig enig i at der godt kunne blive strammet op på sprogbrugen - mindre 'os (imod) dem', mere 'os'.

Wikipedia på forsiden af New York Times

2006-06-19T10:58:00.000+02:00

En artikel om Wikipedia var i lørdags på forsiden af New York Times. Et tydeligt tegn på at Wikipedia er ved at være mainstream i USA, noget de fleste kender til og mange bruger. I går mødte jeg selv en amerikansk familie hvor begge forældre udmærket kendte til Wikipedia, og hvor de to teenagebørn beskrev det som noget alle var begyndt at bruge flittigt inden for det sidste års tid.

Er det et spørgsmål om tid inden det ser sådan ud i Danmark også? Mon ikke det går i den retning. Men mængden af dansktalende potentielle mere eller mindre aktive brugere gør selvfølgelig nok at den danske version ikke når et omfang der ligner den engelske. Spørgsmålet er hvor stort dette problem er?

Artiklen er i øvrigt ganske fin - jeg stødte på den gennem if:book som også giver lidt inspirerende perspektiver med på vejen.

Licens på bloggen

2006-06-16T11:41:00.000+02:00

Jeg har givet min blog en licens -- en såkaldt Creative Commons Attribution-NonCommercial-ShareAlike 2.5 Denmark License som det kan ses nederst i højre spalte. Ikke så meget af frygt for at nogen skal komme og stjæle alt indholdet på min blog, eller fordi jeg tænker at jeg på noget tidspunkt kommer til at tjene styrtende på at skrible i notesbloggen. Mere fordi jeg synes Creative Commons er et prisværdigt initiativ.

Creative Commons er et forsøg på at skabe en ny form for ophavsret som ikke blokerer for kreativt genbrug på samme måde som gammeldags copyright kan gøre det. En ophavsret som giver mening i en digital verden. Med Copyright hedder det 'all rights reserved'; med Creative Commons hedder det i stedet 'some rights reserved'.

I lørdags lancerede Creative Commons en dansk version af licenserne. I den forbindelse var der mulighed for at høre et brag af forelæsning af en af hovedkræfterne bag projektet, Lawrence Lessig, juraprofessor på Stanford University. Ledsaget af et avanceret skærmshow skelnede han mellem et såkaldt 'read-only-web' hvor folk bare kan sidde som passive læsere af alle de ting de finder på WWW og et 'read-write-web' hvor folk har mulighed for at bruge og genbruge (men ikke misbruge) tekst, billeder, musik, film osv. Sådan som den digitale teknologi lægger op til. Men det er ikke så lige til når de helt store spillere i medieverdenen (Apple, Microsoft, pladeselskaberne, tv-netværkene osv.) hellere ser en verden med en klar opdeling mellem dem der laver kunst, dem der tjener stort på at videredistribuere, og dem der passivt forbruger. De ser hellere et read-only-web hvor de leverer indholdet til folk som nøjes med at læse det.

Til lanceringen kunne man også få lov at smage Free Beer, version 3.0 af den første øl der bærer et CC-licens, og som nu skulle være i handlen hos Superflex i Blågårdsgade. Den kan varmt anbefales!

Creative Commons og ikke mindst den danske version bliver fulgt tæt på Informations blog Medielandskabet og på Henrik Moltkes Blog.

Vi har forresten givet vores specialewiki et tilsvarende licens, men kunne ikke lige finde ud af hvordan man sætter CC-logoet ind i sidefoden, så nu er det kun på forsiden og forbehold-siden. Hvis nogen MediaWiki-hajer læser med, modtages råd gerne.

UPDATE 13. juli: CC-logoet er nu indsat som det skal i sidefoden på specialewikien. Tak til Morten fra crewscut.com for tippet.

Wiki the Presidency

2006-06-09T12:31:00.000+02:00

Organisationen People for the American Way har startet en wiki -- WikiThePresidency.org -- som skal fungere som en slags informationskilde og kontrolinstans for hvad der foregår i og omkring præsidentembedet.

I formål ligner det lidt det prisværdige initiativ spinkontrol i forbindelse med valgkampen til sidste folketingsvalg som desværre lukkede ned på grund af umådelig høje forventninger til den lille redaktion. En Wiki-løsning kunne måske være en mulighed for en dansk spin-kontrolinstans med fællesskabet som redaktion? I hvert fald en overvejelse værd om end WikiThePresidency ikke endnu fremsætter det mest overskuelige eksempel.

At Wiki'e?
En interessant ting ved WikiThePresidency er navnet. Wiki bliver gjort til et udsagnsord, man Wiki'er i fællesskab præsedentembedet. Den måde at bruge ordet Wiki på har jeg ikke set før, men tanken er fin. Ikke mindst når man som jeg ser Wiki-fænomenet som noget socialt og handlingsorienteret. Så er det bare ud at finde alle de ting der skal Wiki'es...

Open Source Credibility?

2006-06-05T21:17:00.000+02:00

Flere steder i engelsksproget retorisk teori ser man ethos brugt synonymt med source credibility (hos Barbara Warnick, James McCroskey bl.a.).

Kan man tale om etos i et open source-inspireret projekt som Wikipedia som open source credibility?

Kan man stole på hvem som helst?

2006-06-04T15:39:00.000+02:00

Har lige fået seneste nummer af RetorikMagasinet med vores artikel om Wikipedia som vi har kaldt "Kan man stole på hvem som helst?". Et forsøg på en populærvidenskabelig udlægning af nogle af de problematikker omkring Wikipedia som vi beskæftiger os med i specialet. Om hvordan wiki-formatet skaber en slags fællesskabets etos som ikke lægger sig til en konkret taler af kød og blod, men som ikke derfor er mindre troværdig. Snarere tværtimod, måske.

Hele artiklen kan læses på vores specialewiki, eller man kan bestille enkeltnummer/abonnement på RetorikMagasinets hjemmeside.

reboot8: re-re-re-renæssance?

2006-06-04T11:38:00.000+02:00

Torsdag og fredag nød jeg mit første besøg på reboot. Aldrig har jeg set så mange laptops på et sted - en flittig flok nørder der tager ideen om at nettet er noget vi hele tiden skaber og genskaber mellem hinanden seriøst. Eksempelvis finder man her lige efter konferencen på phototjenesterne Flickr og 23 mere end 2000 billeder!

Der var mange udfordrende præsentationer der for det meste satte fokus på mere sociale og kulturelle aspekter af ny teknologi - selvom det også til tider løb ud ad tekno-tangenter som jeg havde svært ved at følge. Temaet var renaissance? og en hel del af talerne brugte det til interessante funderinger over hvilke ting vi ser genfødt i det Thomas under konferencens indledning referede til som "Web - I'm not gonna say that version number" hvorefter han opfordrede alle til at undgå buzzwords og i stedet tage nogle mere kritiske kig på hvad der rent faktisk ligger bag.

Et højdepunkt værd at nævne er Ben Hammersleys How to be a Renaissance Man - en tour de force af et foredrag om hvad vi kan lære af renæssancens store kunstnere, arkitekter, tænkere, filosoffer osv. - dvs. mest dem der var det hele på en gang, dem der sagde ja til det hele, stjal ideer fra de bedste, aldrig gjorde projekter helt færdige og omfavnede kompleksitet. Det samme skal vi gøre i dag, og sådan bliver vi revolutionen (fint referat her).

En anden inspirerende snak var Doc Searls' Markets 2.0 - en lidt mere udbygget version af det foredrag han også holdt onsdag på samtalerne. Han lavede et fint skel mellem static web og live web, den første gjort håndgribelig gennem Google og den anden gennem Technorati. Derudover nød jeg Steve Coast snakke om Open Street Map - brugergenerede kort the wiki way, et forsøg på at udleve free culture movement-visionen om at landkort bør være frit tilgængelige for alle; Bruno Giussanis snak om et schweizisk blads inspirerende og forbilledlige brug af blogs; Maya Lotans Urban Seeder, hvad man vel kan kalde et forsøg på en postmoderne dating service; Jeremy Keiths hyldest til hyperlinket blandt meget andet.

To fremragende, lange og koncentrerede dage og til slut en god efterfest på rust - lørdag sov jeg til kl 16...

En død ide?

2006-05-25T16:47:00.000+02:00

Wikipedias død blev annonceret i går af den teknokritiske journalist Nicholas Carr med blogindlægget The Death of Wikipedia som hurtigt medførte en lind strøm af kommentarer, mest oprørte, af blandt andre Jimmy Wales.

Carr påpeger at ideen om wikipedia er død - mest klart udtrykker han det i en kommentar til de mange kommentarer: "The idealized Wikipedia is officially dead". Jeg ville forstå 'the idealized Wikipedia' som den ide som Wikipedia udtrykker og stræber imod, men jeg synes det virker lidt ude i hampen at han (officielt!) vil erklære den død. Det er vel netop en ide, en idealtype, noget som aldrig er opnåeligt i sin rene form, men som man på forskellig vis kan forhandle sig imod at opnå - som Wikipedianerne så gør gennem mere og mindre vellykkede interventionsformer som fx den 'semi-protection policy' som Carr er så uendelig oprørt over.

Jeg kom til indlægget gennem Dan Farber som ikke uden ironi kalder det The great Wikipedia debate. Han udtrykker et mere nuanceret perspektiv end 'er Wikipedia død eller ej'. Og så henviser han til en læsværdig og kritisk analyse af wikipedia i tre dele. Den prøver at løsne op i den ofte binære tænkning og i begrebet om Neutral Point of View blandt meget andet - i høj grad værd at læse!

Bogens fremtid...

2006-05-24T09:23:00.000+02:00

The institute for the Future of the Book er et interessant projekt som jeg nyligt er stødt på - masser af interessant materiale og links om overgangen fra den trykte bog til den digitale, en fin blog om emnet osv.

For nyligt lanceredes instituttets første "networked book", en bog om computerspilsteori kaldet GAM3R 7H30RY af McKenzie Wark, forfatter til bl.a. The Hacker Manifesto. Denne netværkede bog er lagt ud i en version 1.1 som det så er meningen at folk kan kommentere på på vejen imod en (måske?) endelig version.

Det ligner for mig at se et fremragende format der tager nogle af blogformatets styrker, men også kommer ud over nogle af de problemer der er med blogs i visse sammenhænge. Blogs har ofte det problem at de bliver for lineære, og at kommentarer bare ligger i en lang række efter hvert indlæg. De kan mange gange opleves som lidt for flygtige og uden egentligt holdepunkt (noget som selvfølgelig også i nogle sammenhænge kan være fordelagtigt). På dette websted har man i langt højere grad en form for fast holdepunkt hele vejen igennem, et holdepunkt der vel at mærke er yderst modellerbart.

Til Oslo med viden som social handlen...

2006-05-21T23:37:00.000+02:00

Som tidligere nævnt skulle vi præsentere vores foreløbige arbejde med specialet om Wikipedia på en konference i Oslo. I fredags var vi så på, og det gik ganske fint. Folk havde lidt interessante spørgsmål (på trods af at vi selvfølgelig kom til at tale lidt længere end beregnet og derfor ikke havde så meget tid til spørgsmål). Mest af alt var det en god øvelse at skulle forberede et kort og helst klart og holdbart produkt. Det er meget nemmere at se et endeligt speciale for sig med sådan et pitstop her omkring halvvejs i processen...

Da vi meldte os til konferencen for nogen tid siden, gav vi vores oplæg titlen "Wikipedia - viden som social handlen". En noget svævende størrelse som dog stadig i mine øjne giver god mening og er sigende for vores analyse af fænomenet. Oplæggets konkluderende linier lød således:

Wikipedia udlever encyklopædien ved at være et rhizomisk netværk af fortolkninger mellem mennesker. Og der skabes etos gennem en universel afsender - en mental konstruktion som også lever af fællesskabstanken. På den måde ser vi Wikipedia som en repræsentation af viden som social handlen.

Hele manuskriptet til oplægget ligger på vores specialewiki.

GAFFApedia - Danmarks brugerdrevne musikleksikon

2006-05-09T10:28:00.000+02:00

Musikmagasinet Gaffa har startet et brugergenereret musikleksikon - GAFFApedia. Den direkte inspiration er tydeligvis Wikipedia, der bruges den samme software, MediaWiki, og det fungerer på fuldstændig samme måde.

Et prisværdigt initiativ synes jeg. Der går nok noget tid inden det kommer op på linie med fx allmusic.com som jeg selv ofte har stor nytte af. Men hele ideen om at lave det som en wiki alle kan rette i frem for et format som allmusics hvor det er mindre klart hvem der skriver, giver god mening! Og især i forhold til viden om den danske musikscene kan man forestille sig at GAFFApedia hurtigt kan blive til stor nytte for rigtig mange.

Så kan vi bare vente (og håbe) på at brugerne, Gaffas læserskare af musikkendere, for alvor kommer i gang med at dele ud af deres viden om musikverdenen.

(Stødte på initiativet gennem en Gaffa-anmelders blog)

I Danmark stoler vi på hinanden

2006-05-07T11:33:00.000+02:00

I Politiken i torsdags kunne man læse at Danmark er et af de lande hvor folk har de største netværk, og hvor folk generelt stoler mest på hinanden. Baggrunden er en undersøgelse lavet af den spanske storbank BBVA af social kapital og folks tillid til hinanden i 13 forskellige lande.

Altså en bemærkelsværdig grad af tillid i et land hvor næsten alle har mobiltelefoner og internetadgang. Man kunne med de forhold formode at Danmark var langt fremme med hensyn til udnyttelse af de sociale potentialer i digitale medier gennem blogging, wikis, fildeling, brugergenereret journalistik, etc.

Jeg kan ikke henvise til klare tal eller statistikker som belæg, men det virker ikke til at være tilfældet. Vi er generelt ikke så tilbøjelige til at stole på nyheder skrevet af medmennesker på tjenester som fx flix, ofte omtales blogging som lidt af et ubetydeligt dagbogsfænomen for folk der tror de er noget, og mange finder det svært at have tillid til det som frivillige har skrevet om forskellige emner på Wikipedia.

På den ene side kunne det tyde på at der i Danmark er et enormt potentiale i form af tillid som bare venter på at blive udnyttet gennem social software. På den anden side kunne det tyde på at den form for tillid der er brug for når social software skal udnyttes, er af en anderledes karakter end den tillid som Danmark ifølge undersøgelsen scorer højt på.

Jeg hælder til at tro mest på det sidste. I Danmark har vi især tillid til dem vi kender og som ligner os selv (artiklen har også fået titlen "Danskerne er en flok ligustersocialister"). Et flertal af de adspurgte danskere siger godt nok at det ikke gør nogen forskel om folk kommer fra andre etniske grupper eller sociale lag, men undersøgelsen viser til gengæld at i realiteten er de netværk som folk i Danmark har tillid til langt mere homogene end i andre lande.

Hvis Danmark rigtig skal på banen med hensyn til at udnytte digitale mediers potentialer i forhold til at dele viden og danne fællesskaber, så er der brug for en tillid til andre end lige dem der ligner os selv - der er brug for en tillid der rækker ud over ligusterhækken.

Et umage par...

2006-05-07T10:10:00.000+02:00

For nogle dage siden i Litauen gjorde Dick Cheney tilsyneladende et ihærdigt forsøg på at indlede en ny kold krig. Bush kvitterede med fredag at udnævne krigen mod terror til tredje verdenskrig...

Spændende at se hvad de to kan nå at udrette inden præsidentperioden udløber om laaaaang tid.

Wikipedia som verdens største skænderi?

2006-04-20T19:23:00.000+02:00

Puha... ham her er godt muggen på Wikipedia - ikke uden humor, men nok lidt for meget efter min smag...

Nørretranders: Miraklet Wikipedia

2006-04-18T10:11:00.000+02:00

I påskedags Politiken kunne man i Tor Nørretranders' klumme læse:

Mirakel er et voldsomt ord at bruge, selv på denne årstid. Men det trænger sig ikke desto mindre på, når man ser på den helt mageløse kendsgerning, at der findes noget, der hedder Wikipedia - og at det virker.

Nørretranders beskriver med begejstring hvordan web 2.0 er ved at gøre nettet til en frugtbar platform for samarbejde mellem mennesker. Wikipedia ser han som den mest bemærkelsesværdige tjeneste i dette paradigme - en tjeneste han først havde set som en "mediesociologisk kuriositet", men nu bruger som første indgang til langt de fleste tvivlsspørgsmål.

Artiklen kan man desværre ikke lige linke til her da den er en del af den hovedpart af danske avisartikler (tror jeg nok) som kun er tilgængelige elektronisk gennem InfoMedia. Men hvad. Det er da altid positivt om end måske lidt ironisk at Wikipedia kan få lidt støtte fra en gammel(dags) medieautoritet som Politiken og en personlig, intellektuel autoritet som Tor Nørretranders.

The GNUtenberg Galaxy?

2006-04-11T22:49:00.000+02:00

Stødte forleden på Project GNUtenberg - hvilket fantastisk navn! Castells skulle have kaldt sin bog om hvad der kommer efter McLuhans Gutenberg Galaxy for The GNUtenberg Galaxy.

Kloge stjerner på Jubii?

2006-03-31T11:45:00.000+02:00

Jubii lancerede i forgårs en ny tjeneste: Jubii iQ. Lidt en blanding af søgemaskine, debatforum og videnbase så vidt jeg kan se -- et spændende projekt.

Ideen er at man kan gå ind på siden og skrive et hvilke som helst spørgsmål (stort set), og så får man (forhåbentlig hurtigt) et svar fra en af dem der har tilmeldt sig tjenesten som ekspert. Jubii har fundet på tjenesten fordi de formoder at folk ofte står med spørgsmål som er svære at få svar på på nettet gennem gængse søgemaskiner, men som mange andre derude sikkert kan svare på.

Motivationen for at melde sig som ekspert skal være at man har lyst til at dele ud af sin store viden, og ikke mindst at man kan "opnå respekt og point" - er man rigtig god til at svare på mange spørgsmål kan man opnå titlen "Einstein". Lige nu er 307 tilmeldte som eksperter.

På mange måder ligner nogle af ideerne bag denne tjeneste ideerne bag Wikipedia. Man forsøger at skabe et forum hvor folk kan dele viden på en mere overskuelig måde end gennem WWW og websøgninger. På Wikipedia er det ofte også nemmere at finde svar på den slags fakta-orienterede spørgsmål som Jubii iQ retter sig imod end det er gennem normale web-søgninger. (ved en hurtig gennemklikning af nogle spørgsmål og svar på Jubii iQ så jeg da også flere som enten gav Wikipedia som kilde eller bare havde et link til et Wikipedia-opslag.)

En markant forskel på de to er at hos Jubii iQ får man et svar fra en konkret, (bruger)navngiven person hvor man på Wikipedia ingen ide har om hvem der har skrevet et opslag (med mindre man begynder at udforske et opslags historik). Det virker umiddelbart som noget positivt, for ofte møder man skepsis overfor Wikipedia fordi man jo ikke ved om man kan stole på det når man ikke ved hvem der har skrevet det (se fx her eller her). Eller hvad?

Jeg tror bare ikke rigtig på det. Jeg tror ikke på at denne form kan danne grund for en vidensbase der bare nærmer sig Wikipedia i omfang. Og jeg mener faktisk at Wikipedias kollaborative form grundlæggende er mere troværdig end en hvor man søger svar hos enkelte brugere hvis mål er at blive kaldt Einstein.

Det er ikke nødvendigvis helt rimeligt at sammenligne Jubii iQ og Wikipedia; på mange måder er de jo vidt forskellige. Det jeg vil sige, er nok at Wikipedia efter min mening er bedre til at gøre det som Jubii iQ sætter som sit eksplicitte mål. Det betyder dog ikke at jeg ikke finder en berettigelse i meget af det som Jubii iQ byder på. Væsentligt er fx hvordan denne type søge- og svaremekanisme kan være med til at skabe/opretholde et community omkring Jubii. Personligt så jeg så bare hellere at det, fremfor den type spørgsmål der lægges op til, kunne handle om svære spørgsmål som "Hvad for noget mad skal jeg lave i aften?" eller "Hvem har tisset på min sukkermad?"

Jeg opdagede Jubii iQ i en artikel i gårsdagens udgave af metroXpress.

Med Wikipedia-projektet til retorikkonference

2006-03-17T15:21:00.000+01:00

I forbindelse med vores specialeprojekt om Wikipedia skal vi tale på Den 3. nordiske retorikk-konferansen i Oslo 18.-20. maj 2006. Vores abstract ser således ud:

Wikipedia - viden som social handlen
Vores indledende tese er at Wikipedia fungerer forbløffende godt i forhold til hvad man kunne forvente af en gratis og rent brugergenereret encyklopædi. Vi vil med to analyser undersøge hvordan dette lykkes.
Wikipedia som udlevelse af idealet om encyklopædien
Hvilken form for vidensarkiv konstituerer Wikipedia, og hvordan forholder dette sig til tidligere encyklopædier der som udgangspunkt er trykte?
Tesen er at Wikipedia udlever en gammel ide om encyklopædien som et gigantisk, rhizomisk netværk i modsætning til ordbogen som et lukket, hierarkisk system. Dette er især muligt fordi Wikipedia rækker langt ud over den trykte bog som medium i kraft af både produktionsform og dynamik: Den er et fælles produkt som alle kan bidrage til, og som konstant ændres. Herved konstitueres et syn på viden og sandhed som noget menneskeskabt og flydende. Den evige mulighed for at linke hvorhen det skal være, internt som eksternt, trækker ligeledes Wikipedia væk fra det selvrefererende og hierarkiske i ordbogsformatet.
Wikipedia som troværdig afsenderenhed
Hvordan skaber Wikipedia etos?
Tesen er at etos altid bygger på en grundlæggende irrationel tillid på modtagersiden. Denne tillid er umiddelbart svær i forbindelse med Wikipedia, men det gør ikke etospotentialet mindre.
Formen - de mange, men ukendte forfattere - gør at man kan snakke om en universel afsender, ideen om ethvert fornuftigt menneske som afsender, en parallel til Perelmans begreb om det universelle publikum.

Abstractet kan sammen med alle andre abstracts findes på konferencens hjemmeside. Vi har selvfølgelig udarbejdet det på vores specialewiki hvor også det oprindeligt indsendte abstract er at finde.

Galactic Gigolo på det elektriske barometer

2006-03-10T16:26:00.000+01:00

Bandet El Video hvor jeg i sin tid slog mine folder bag trommerne, får i denne uge testet sangen Galactic Gigolo på DRs Det elektriske barometer.

Her kan man lytte og stemme hvis man synes om sangen. Det gør jeg.

UPDATE 17/3: El video hoppede ind på en fjerdeplads - ikke dårligt...

Forskere tager Wikipedia til sig

2006-03-06T22:34:00.000+01:00

Inden for fem til ti år vil Wikipedia være den væsentligste kilde for information om kemi. Det vurderer en professionel kemiker for nylig i artiklen Information free-for-all i magasinet Chemistry World.

En glædelig udmelding - lad os endelig få nogle flere faggrupper med på den vogn. Om end nogle måske bliver svære - fx dem der dyrker aetherometry (hvad så end det betyder...).

(Blev opmærksom på kemikernes Wiki-eventyr gennem the Social Software Weblog)

Hvordan fordærver mange kokke maden?

2006-02-27T14:16:00.000+01:00

Under en diskussion med min specialemakker om vores speciale om wikipedia kom vi til at tænke på den gammelkendte ide om at for mange kokke fordærver maden. Forholder det sig også sådan med hensyn til skabelsen af (opslag på) Wikipedia? Har Robert McHenry ret når han i artiklen "The Faith-Based Encyclopedia" antyder at hele Wikipedias form og idegrundlag nødvendigvis må føre til dårligere og dårligere opslag jo flere personer der har redigeret?

Svaret er nej, vil jeg mene. Faktisk vil jeg mene at ordsproget om de mange kokkes skadende virkning ikke egner sig til at karakterisere mange af de internetfænomener som udnytter internettets potantiale som fx Wikipedia gør det.

Lad mig her skele til Manuel Castells for at hente lidt hjælp. Han karakteriserer i bogen The Internet Galaxy hvordan netværket før i tiden ikke kunne hamle op med hierarkiet som organisationsform i større sammenhænge - hvordan der helst skulle være en klar chefkok for at få tingene til at ske på bedste og mest effektive vis (Castells bruger dog ikke kokkemetaforen). Med udviklingen af computerteknologi og især internettet bliver netværket konkurrencedygtigt som organisationsform. Det sker fordi internettet "enables networks to deploy their flexibility and adaptability, thus asserting their evolutionary nature" (side 2).

Det er rigtigt at hele Wikipedia vil være helt umuligt at overskue for et enkelt menneske i en enkelt situation - men det betyder ikke at det nødvendigvis løber ud af kontrol. Styrken er netop at denne uoverskuelighed bliver håndterbar gennem internettet, og at kvaliteten bliver bedre jo flere der går ind og redigerer. Der vil altid være risiko for at en dårlig kok kan skade et måltid, men i sidste ende er grundlaget for Wikipedias kvalitet at flere kokke forbedrer maden. Velbekomme.

Uncyclopedia om Wikipedia

2006-02-21T16:50:00.000+01:00

Ja, man kan i sandhed læse om Wikipedia mange steder på WWW når man som jeg i sin indledende specialesump søger relevant information. Gennem et helt gammeldags link (en samtale på en bar) blev jeg forleden gjort opmærksom noget der vistnok hed uncyclopedia.

Det fik jeg så tjekket på computeren, og ganske rigtigt, jeg fandt fluks Uncyclopedia, the content-free encyclopedia. Her kan man bl.a. læse i artiklen om Wikipedia at "Wikipedia is a parody of Uncyclopedia, and welcomes comical content written in good taste".

Meget gennemført - utroligt hvad man kan få folk til gennem open content(-free) metoder...

Taleanalyse med "Tag clouds"?

2006-02-09T12:46:00.000+01:00

Los Angeles Times har lavet en interessant lille analyse af Bush' State of the Union. De opstiller i såkaldte "tag clouds" (som bl.a. også bruges på webtjenester som del.icio.us og flickr - jeg ved ikke om der findes et godt dansk udtryk...) hvor mange gange forskellige ord blev brugt i henholdsvis talen i år og fire år tidligere. Derved gives der en interessant og visuel repræsentation af hvor fokus lå i de to taler.

Det er måske en lovlig kvantitativ tilgang til at analysere taler for mange retorikere. Men det burde helt sikkert kunne inspirere til hvordan softwareteknologi kan bruges som delelementer af retorisk analyse og kritik.

Jeg fandt frem til dette gennem Shel Holtz' blog.

Wikipedia som nyhedsmedie eller baggrundsinformation?

2006-02-08T17:12:00.000+01:00

I denne tid, præget af konflikten omkring muhammed-tegningerne kunne man få lyst til at opsøge lidt baggrundsinformation om sagens forhold.

Alle de større danske nyhedsmedier har en eller anden form for tema dedikeret til dette (se fx politiken, dr, jp, tv2 - fra Berlingskes forside kunne jeg ikke umiddelbart finde noget tema/baggrunds-agtigt, men til gengæld kunne jeg på linie med "Indland", "Udland" og "Sport" nemt klikke mig ind på temaer om "Den ny prins" eller "Poker").

Ligeledes kan man på Wikipedia finde en hel del baggrundsinformation om sagen, både i den danske og den engelske version.

Jeg synes nyhedsmedierne kommer til kort. Siderne er uoverskuelige og præget af at fokusere mere på det det allernyeste end på at give bare lidt dybere indsigt i sagen. Helt gal er den på JPs egen hjemmeside hvor et såkaldt tema om sagen blot er en kronologisk oversigt over de artikler avisen har bragt i sagen.

Internetmediet er ganske rigtig helt oplagt til de mest aktuelle nyheder, men det betyder ikke at det ikke kan bruges til andet. Og jeg tror rent faktisk at ret mange danskere er interesserde i mere indsigt end man får gennem små notitser om det allernyeste og nogle sparsommelige baggrundsartikler (at det sandsynligvis forholder sig sådan er vistnok også blevet undersøgt og påvist i Christian Kocks seneste bog Forstå Verden).

Wikipedia synes i langt højere grad at udnytte internettes potentiale i forhold til at levere baggrundsinformation i en aktuel sag som denne. Her kan man nemt og overskueligt få et indtryk af sagens gang og baggrund, og man kan hele tiden klikke sig videre til yderligere uddybelser - om ytringsfrihed, Muhammed eller andre emner, som i de fleste tilfælde ligeledes er opdaterede med perspektiver på den aktuelle sag.

Der kan sagtens være noget problematisk i hvor stor en rolle aktualitet skal spille i et medie som Wikipedia - ofte er det jo lidt lettere at lægge et NPOV (neutral point of view) på en sag hvis man kan få den lidt på afstand... Men alt andet lige er det opløftende at opleve hvordan nyhedsmediernes hjemmesiders mangelfulde baggrundsdækning kan få lidt kamp.

Nyt design

2006-02-01T23:19:00.000+01:00

Så fik jeg endelig taget mig sammen til at ændre lidt i udseendet på denne blog. Fra et rent blogger-template valgt da jeg oprettede:

Til en modificeret version af et andet template hvor jeg har været inde med mine meget små html-kundskaber og forsøge at pynte lidt:

Hvorfor skrive om Wikipedia?

2006-02-01T12:25:00.000+01:00

Jeg har netop fundet frem til sammen med en anden at skrive et gruppespeciale om Wikipedia. Hvorfor nu det? Hvad er der (retorisk) interessant ved sådan en fisk? Et par indledende tanker:

Jeg synes det er interessant at se på Wikipedia som udtryk for en ide om "det leksikale". Hvordan forholder denne type vidensarkiv sig til tidligere, som udgangspunkt trykte leksika? Jeg har en ide om at Wikipedia udlever en gammel ide om leksikonet som et gigantisk netværk af sidestillede referencer. Men samtidig trækker Wikipedia sig langt ud over den trykte bog som medium i kraft af både produktionsform og dynamik: At den er et fælles produkt som alle kan bidrage til og som konstant ændres konstituerer et syn på sandheden (eller måske rettere sandsynligheden) som noget menneskeskabt og flydende.
Det er interessant at se på Wikipedia som afsenderenhed og på hvordan det forholder sig med dennes troværdighed eller ethos? Jeg tror (som Carolyn R. Miller skriver et sted) at ethos altid bygger på en grundlæggende irrationel tillid på modtagersiden. Denne tillid er umiddelbart svær, men ikke umulig i forbindelse med Wikipedia, og potentielt kan Wikipedia opnå ethos på linie med, hvis ikke større end, anerkendte trykte leksika.

Jeg finder det også interessant at se på hvilken type bruger Wikipedia opstiller eller skaber - i hvert fald som idealtype. Og man kunne sammenligne denne brugertype med brugertyper skabt af andre internet-fænomener - blogosfæren, offentlige internetsatsninger, debatfora,fx. (Denne ide er en klar parralel til Michael Schudsons demokratihistorie The Good Citizen fortalt ud fra forskellige ideer om den gode borger).

Og mon ikke vi finder på mange mere og mindre brugbare vinkler på den sag...