Conservapedia-indslag i Harddisken
I går medvirkede jeg i Harddisken på P1 i et indslag om det kristne, konservative, amerikanske Conservapedia - en wiki-baseret leksikon som prøver at gøre op med Wikipedias "liberal bias" og i stedet skabe "A conservative encyclopedia you can trust". Anledningen var Harddiskens påskeudgave som satte fokus på religiøse tendenser på nettet. At Jakob Vedel Lisbjerg havde taget fat i mig skyldes næppe religiøs ekspertise eller tilbøjelighed - rettere Anders' og mit speciale om Wikipedia.
Det var ganske interessant at forsøge at overføre nogle af vores tanker om troværdighed på Wikipedia til Conservapedia. Da jeg første gang stødte på Conservapedia grinede jeg mest og tænkte at folkene bag er langt ude. Alligevel ender jeg vist med i interviewet at tillægge det en del troværdighed...
Ikke at jeg selv finder særlig meget værdi i det der står i Conservapedia, ligesom jeg heller ikke kan følge deres påstande om hvor langt ude venstreorienteret Wikipedia skulle være. Men efter et forholdsvis kort kendskab til Conservapedia synes jeg det virker til at være et forum som fungerer godt inden for et fast sammentømret værdifællesskab af kristne konservative. Jeg ser ikke store intentioner om at overbevise alle brugere af Wikipedia eller andere hedningesites om at de hellere skulle bruge Conservapedia. Det virker mere rettet imod deres egne - nok især børn og unge fra kristne familier som nødig skulle falde for for mange fristelser på nettet. Det er i det lys man i mine øjne bør vurdere troværdigheden på en wiki som Conservaperia.
Så ja, jeg ser en analogi mellem troværdighed på Wikipedia og på Conservapedia. Men jeg finder det nok så væsentligt at skelne - det kom jeg ikke ind på i interviewet. For den troværdighed vi analyserede os frem til på Wikipedia hængte vi op på en form for universel afsender - noget i retning af hvad man kunne kalde "hvem som helst" som vi også skrev i artiklen "Kan man stole på hvem som helst?". Det er denne slags "hvem som helst" som afsenderinstans der i mine øjne gør Wikipedia og Wikipedias troværdig særlig interessant. Troværdigheden på Conservapedia fungerer meget mere konventionelt indenfor et mere snævert værdifællesskab.
Men hør endelig selv efter :)
Indslaget kan høres på Harddiskens hjemmeside. Hele udsendelsen genudsendes på søndag kl. 14:30 og kan selvfølgelig hentes som podcast (fx gennem iTunes).

<< Home