Let's get lost -- stor New Yorker-artikel om Wikipedia

The New Yorker har denne uge en ganske grundig og forholdsvis kritisk artikel om Wikipedia: "Know It All: Can Wikipedia conquer expertise?" Klart værd at læse. Nogle interessante historiske perspektiver om hvordan tidligere encyklopædiprojekter har været radikale på lgnende vis, og mange velbegrundede observationer af både gode og problematiske aspekter ved Wikipedia.

Især kommer Stacy Shiff mod slutningen med en rammende beskrivelse af det kulturelle klima der har gjort Wikipedia muligt:

As was the Encyclopédie, Wikipedia is a combination of manifesto and reference work. Peer review, the mainstream media, and government agencies have landed us in a ditch. Not only are we impatient with the authorities but we are in a mood to talk back. Wikipedia offers endless opportunities for self-expression. It is the love child of reading groups and chat rooms, a second home for anyone who has written an Amazon review. This is not the first time that encyclopedia-makers have snatched control from an élite, or cast a harsh light on certitude.

Det drejer sig dels om nogle mere tidløse ideer om encyklopædien der handler om et menneskeligt behov for både at forestille sig en form for fuldstændig viden om verden og samtidig være med til at præge både viden og verden -- og som hun siger er det langt fra første gang i historien at vi møder disse ideer. Det drejer sig dog også i høj grad om nogle teknologisk-kulturelle strømninger i tiden som kan spores gennem hele internettets historie, men som især har vundet frem i starten af det 21. århundrede med read/write-web, live-web, web 2.0 eller hvad vi nu skal kalde det; jeg synes Shiff fanger det godt ved at påpege at det handler om være i humør til at svare igen.

Sagt på Miller-inspireret retoriknørdesprog -- som vi også forsøger at gøre det i vores speciale -- så danner disse mere tidløse ideer sammen med bestemte kulturelle strømninger grund for Wikipedias helt særegne sociale motiv. Det som gør at man kan tale om Wikipedia som genre, som social handlen med en klar social funktion.

Efterfølgende slutter artiklen:

Jimmy Wales may or may not be the new Henry Ford, yet he has sent us tooling down the interstate, with but a squint back at the railroad. We’re on the open road now, without conductors and timetables. We’re free to chart our own course, also free to get gloriously, recklessly lost. Your truth or mine?

Jeg forestiller mig at den afsluttende kommentar om at vi kan fare voldsomt vild er ment som en kritik af hvad forfatteren ser som en uhensigtsmæssig risiko. Spørgsmålet er om vi kan så meget andet. Om det ikke mere handler om at Wikipedia gør os bedre til at navigere i en verden hvor man ikke kan undgå hele tiden at fare vild.

Min sandhed eller din? Ingen af dem, er jeg tilbøjelig til at svare. Vores, måske.


(Blev opmærksom på artiklen gennem if:book der også byder på nogle prisværdige reflektioner over artiklens styrker og svagheder.)