Velkommen til New York
Og så gik der lige halvanden måned uden aktivitet her på notesbloggen. Indtil i dag stod der stadig 'specialetanker og elektroretorik' som underoverskrift. Det er måske ganske sigende for perioden her efter specialet blev afleveret -- i hvert fald i forhold til den første halvdel af udsagnet.. Nu har jeg slettet 'specialetanker'.
I mellemtiden er jeg flyttet til New York for et halvt års tid, og her er der mildest talt nok at se til.
Jeg bruger en del af min tid som "Curatorial Intern" i organisationen Rhizome.org som er et spændende samlingssted for new media-kunst og -kultur. Det giver mig et ganske godt indblik i de mere kunstneriske aspekter af digital kommunikation og kultur -- noget jeg forhåbendlig også finder lejlighed til at reflektere lidt mere over her på notesbloggen.
Derudover hjælper jeg Trine-Maria og Thomas fra Social Square med research til en bog om weblogs som skal udgives på Børsens forlag i starten af 2007. Bogen har selvfølgelig fået sin egen blog som gik i luften for nogle dage siden, og som forhåbentlig kan skabe noget god diskussion af hvad der bør være med i sådan en lille bog om weblogs og deres rolle i organisationer. Her til at starte med handler det om hvordan man skal definere en weblog -- kommentarer er velkomne.
Jeg har også forsøgt at gøre mig lidt som brugtvognsforhandler for et par venner som kørte en bil fra LA her til New York uden at nå at få den solgt inden de drog tilbage til DK. Hvis nogen lige står og mangler en stor bil i New York, er der er godt tilbud her. Men det skal gå stærkt, for der kommer en mand i dag som lød næsten sikker på at han ville gøre en ende på min karriere som bilsælger. Jeg krydser mine fingre.
Forhåbentlig kommer jeg i gang med lidt elektroretoriske tanker her på notesbloggen igen. Også nu hvor der ikke længere er et speciale hvorfra der jævnligt skal laves overspringshandlinger -- men hvor der til gengæld hele tiden er tusind ting at tage sig til i denne by der ikke vil sove.

<< Home