En død ide?
Wikipedias død blev annonceret i går af den teknokritiske journalist Nicholas Carr med blogindlægget The Death of Wikipedia som hurtigt medførte en lind strøm af kommentarer, mest oprørte, af blandt andre Jimmy Wales.
Carr påpeger at ideen om wikipedia er død - mest klart udtrykker han det i en kommentar til de mange kommentarer: "The idealized Wikipedia is officially dead". Jeg ville forstå 'the idealized Wikipedia' som den ide som Wikipedia udtrykker og stræber imod, men jeg synes det virker lidt ude i hampen at han (officielt!) vil erklære den død. Det er vel netop en ide, en idealtype, noget som aldrig er opnåeligt i sin rene form, men som man på forskellig vis kan forhandle sig imod at opnå - som Wikipedianerne så gør gennem mere og mindre vellykkede interventionsformer som fx den 'semi-protection policy' som Carr er så uendelig oprørt over.
Jeg kom til indlægget gennem Dan Farber som ikke uden ironi kalder det The great Wikipedia debate. Han udtrykker et mere nuanceret perspektiv end 'er Wikipedia død eller ej'. Og så henviser han til en læsværdig og kritisk analyse af wikipedia i tre dele. Den prøver at løsne op i den ofte binære tænkning og i begrebet om Neutral Point of View blandt meget andet - i høj grad værd at læse!

<< Home